Der skal jo sælges aviser

Dagen derpå, efter de danske drenge vandt verdensmesterskabet i håndbold (og tillykke med skabet), kan man læse i dagspressen, at det var uværdigt, at de danske tilskuere peb og buede efter en bestemt norsk spiller.

Lad mig lige slå fast, at jeg bestemt ikke bryder mig om den slags, dog er det slet ikke noget ukendt fænomen i f.eks. fodbold, hvor spillerne er så hårdhudede, at de ikke lader sig mærke med den slags – nærmest tværtimod!

Men – i dag, er de danske medier nærmest overfyldt med “denne pinlige optræden” i Herning, og pressen har endda spurgt forskellige “kendisser”, hvad de mener om den slags optræden. Og hvad skal de så svare til det spørgsmål, som er mere end ledende?

Næh – det det drejer sig om er, at der skal sælges aviser – og intet andet! Så og ud fra tesen, at jo mere man rører i en lokumsspand, jo mere lugter den, får den alt det, den kan trække i den danske presse.

Journalister er sgu ikke hvad de har været!

Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *