Vi frivillige vs ældrebyrden

I går kunne vi på TV erfare, at rigtig mange ældre er frivillige i bl.a. genbrugsbutikker. Jeg lagde også mærke til, at en 87 årig kvinde fortalte, at hun godt kunne mærke i benene, når hun havde stået op i fire timer og betjent kunder. Fandeme godt klare af damen, vil jeg bare sige.

I Boxen i Herning, kan vi for tiden se resultatet af de mange frivilliges (i alle aldre) indsats udenfor de hvide streger på banen – for uden dem, var det ikke det VM i håndbold, vi i denne tid oplever.

I de 15 år jeg har boet på Bornholm, har jeg været frivillige i cykelsporten, hvor jeg har været løbsleder, flagpost og trafikofficial. For 3 år siden meldte jeg mig som frivillig kustode på Bornholms Tekniske samling, hvor jeg bl.a. deler vagterne sammen med en 78 årig dame. I mellemtiden er jeg også blevet en del af bestyrelsen i foreningen. Joh, vi er rigtig mange frivillige ældre i aktivitet i Danmark. Jeg vil faktisk gå så langt at påstå, at uden de mange frivillige, i alle aldre, vil Danmark gå i stå!

I dag – dagen efter det omtalte i TV
Joh, det går stærkt i Danmark – for her til morgen kunne vi så se, på samme TV, at de mange ældre giver alvorlige panderynker for det etablerede samfund. Vi ældre bliver endnu ældre, og vort helbred er en alvorlig økonomisk belastning for det hårdt ramte Danmark. Sådan er det jo!

En svinsk udlægning
Nu er vi igen tilbage til problemet “ældrebyrden”. Jeg har intet til overs for udtalelser som ældrebyrden – overfor en generation, der har bidraget med arbejde, skat, frivilligt arbejde og andre danske kulturelle værdier til vort samfund – gennem et helt liv, og så ende med at blive kaldt for ældrebyrden, der kun er til belastning for samfundet.

Det hænger bare ikke sammen Danmark, det er en svinsk udlægning af en hel generation!

Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Vi frivillige vs ældrebyrden

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Du har ret! Vores årgange er blevet kaldt lidt af hvert-Hvad med de<store årgange"fra den gummiløse tid!-Det grå guld og jeg ved ikke hvad… Men det korte og lange er at vi har været på arbejdsmarkedet i mange og og været ryggraden i samfundet! Vi har været omstillingsparate og bla-bla! At vi så har en regering der overser os-det er dog det værste,styret af en lille tyk mand med en tvivlsom karakter-som vi ikke kan slippe af med fordi vi er delt i dette land-det er frustrerende…

  2. Erik Krog skriver:

    Hold ud John, der er snart valg

Skriv et svar til Erik Krog Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *