Yngre læger ud i almen praksis?

Den 11. oktober 2018 kunne man læse i medierne, at Socialdemokratiet ville løse den voksende lægemangel med tvang! Dette skulle helt specifikt løses på denne måde, at alle yngre læger skulle tvinges til at arbejde et halvt år ude, hvor der manglede praktiserende læger i landet!

Dette fik de Yngle Læger, ved formand, Camilla Rathcke, helt op i det røde felt med en skarp kritik af forslaget, “Det er chokerende, at man vil løse lægemanglen i primærsektoren ved at tvinge alle unge læger til at arbejde som praktiserende læger – vel vidende, det er meget unge og uerfarne læger,” udtalte hun sig om forslaget.

Mette Frederiksen (S)
“Der er katastrofal mangel på praktiserende læger flere steder, og derfor er vi nødt til, i en periode, ekstraordinært at bede unge læger give et ekstra bidrag,” udtalte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sig om sit forslag.

Mette Frederiksen mente dengang ikke, at det er urimeligt at tvinge de unge læger, der får en af de bedste, længste og dyreste skattefinansierede uddannelser, til at arbejde et halvt år i f.eks. en udkantskommune. Sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), kalder idéen letkøbt og uholdbar.

Sundhedsreformen
Her, et par måneder efter, hører vi i dagens nyheder, at sundhedsministeren foreslår, at de vil sende flere yngre læger ud i almen praksis, hvilket, for mig, lyder som noget af det samme forslag, som socialdemokratiet kom med i oktober – bare med nogle andre ord. Dengang, et forslag som Sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), kaldte for letkøbt og uholdbar.

Christiansborg og almen praksis
Med udgang i det beskrevne, kommer jeg så med et forslag om, at sende vore folkevalgte på Christiansborg ud i “almen praksis” i mindst ét år i det private arbejdsmarked, da indtil flere af dem aldrig har haft et ganske almindeligt arbejde. Jeg er ret sikker på, at der kan komme noget fornuftigt ud af den seance.

Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *