AAL 124 – Klondyke

Vi var på en tur til Nexø i dag, og “løb” lige ind i en finsk trawler, der lå til kaj i havnen. Trawleren, AAL 124 – Klondyke, har arbejdsplads i Den Botniske Bugt og Østersøen.

Trawleren er bygget i stål i det herrens år 1975, og har en længde på 32,41 meter, og en bredde på 7,52 meter.

Motoren er en MAN B&W 2308A, der giver en kraft på 1281 kW

Nexø
Bornholms største fiskerihavn er Nexø. Herom er der slet ingen tvivl. I dag er der ikke det store fiskeri tilbage i Østersøen, og det gamle sildeeventyr er forlængst forbi.

De berømte bornholmske sild er fanget i Kattegat – men er forarbejdet her på Bornholm, så den gamle kunst er stadig i aktivitet i de bornholmske røgerier.

Tejn
Som bekendt er Tejn Havn et fiskerleje, og havnen var engang Bornholms næststørste fiskerihavn.

Det kan man slet ikke se i dag, hvor vi kun har nogle enkelte fiskerbåde tilbage.

Dog giver det kun lidt af tidligere storhedstid i havnen, når TV2 afholder det årlige Trolling Master Bornholm. Det store fiskerieventyr er historie – lidt sørgeligt, men det skyldes den effektivitet, som de større fiskerbåde udførte på havet. I dag koster en god rødspætte en mindre formue, og er derfor ikke mere hverdagskost for den almindelige dansker – og det er rigtig sørgeligt.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *