Christiansborg røgfrit?

I den senere tid har vi hørt, at der bliver flere og flere rygere blandt de unge, hvilket er stik imod den målsætning, som regeringen har sat sig. Vore folkevalgte har jo en plan for, at Danmark skal være røgfrit om føje år. Hverken mere eller mindre – påstår de.

Det sidste for de plagede rygere
I Region Syddanmark, som tæller omkring 25.000 ansatte, er der en plan for, at det snart skal være slut med smøgerne.

En ting er, at der naturligvis ikke må ryges på sygehusene (hvilket også gælder udendørs), men det er altså ikke nok for den omtalte region, for resten af regionens ansatte står nu for tur til at blive total røgfri!

Christiansborg
Det kan godt undre mig, at politikerne har så travlt med denne rygepolitik, hvor vore folkevalgte på Christiansborg fører an i bestræbelserne for et røgfrit Danmark – et Christiansborg, der får etableret rygekabiner til de smøgtrængende, og hvor en statsminister (tidligere sundhedsminister), slet ikke kan holde sig fra tobakken. Manden er så ramt af nikotinens  afhængighed, at han forbød scener med rygepauserne for sig selv ,i en tv-udsendelse!?!

Nedlægges regionerne?
Måske er det en af grundene til, at statsministeren går med interne planer om, at nedlægge regionerne – således, at Region Syddanmark ikke kan forbyde rygning i regionen? Idéen kan jo brede sig 😉

Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *