Naturens flotte farver

Ja, den overskrift ligger lige til højrebenet, når vi oplever de smukke efterårsfarver i buske og træer, vi ser på denne årstid – dog er det slet ikke det, jeg vil skrive om i dette indlæg – men om insekterne på denne årstid, for de er bestemt ikke bagud i den henseende.

Når vi så taler om insekterne, så er det nok ikke lige dem vi først får øje på i denne blæsende og regnfulde årstid, men det gør en naturfotograf som Joel Andersen, og det bedste ved det hele er, at vi sammen kan nyde disse optagelser her på bloggen.

Og igen, som jeg før har skrevet, du gør dig selv en stor tjeneste, hvis du klikker på billedet, for så får du motivet i en helt anden og bedre udgave 😉

En blodrød hedelibel
Joel Andersen skriver om sine første billeder: “Først, efter min bedste overbevisning, er det en Blodrød hedelibel.

Den var meget tam, idet den satte sig på min jakkelomme. Så jeg kunne lige få vendt kameraet og få taget et par skud af den. Lige efter så jeg dette par i gang med at lægge æg til næste generation.”

Efter min egen søgen på nettet – om den Blodrøde hedelibel – er jeg af samme opfattelse som Joel Andersen. Vi taler her om et insekt i guldsmedefamilien, der har en kropslængde på omkring 33 til 39 mm. Når jeg så ser på motivet i søen, er det et helt fantastisk billede, hvor insekterne er gengivet i deres eget spejlbillede – indrammet i ringene i vandet. Flot.

De danske hedelibeller
Vi har tre danske hedelibreller, der har sorte ben som den på billedet. Først har vi to helt almindelige arter, der tæller den Blodrøde hedelibel og en Sort hedelibel. Herefter kommer den så noget mere sjældne Båndet hedelibel. En Blodrød hedelibel kendes også på den lyse farve, der findes på siden af forkroppen, og har enkelte tynde sorte streger, hvor den Sorte hedelibel – i stedet – har tre gule pletter i et sort felt lige midt på kroppen.

Buskgræshoppen
Det næste motiv er naturfotografen også lidt i tvivl om arten? Men igen, jeg kan kun give ham ret i sine opfattelse af, at det må være en buskgræshoppe.

Her taler vi om et familiemedlem til løvgræshopperne, hvor hunnerne er de største. I farve kan de variere i den brune farve, der kan gå fra at være næsten sort over i rødbrun til gråbrun.

Den kan æde markgræshoppenymfer, men også planter som andre græshopper. Den kan lægge sine æg i enten jord eller plantestængler, hvor udviklingen herefter tager omkring 2 år. Udover, at man støder på buskgræshoppen i skovbryn og krat, kan man sagtens finde den i vore haver. Af en eller anden grund findes den slet ikke i Nord- og Vestjylland.

En vårflue
Her er noget helt atypisk, da denne fætter normalt findes noget tidligere på året, men vor sommer har jo også budt på en hel del sol, så selv naturen er blevet forvirret.

Her i landet er der omkring 164 kendte arter af vårfluen, hvor vort svenske broderfolk kan registrere hele 217 arter, så også på det felt halter vi bagud til svenskerne.

En vårflue er let genkendelig, hvor naturen har været noget nærig med de flotte farver, idet vårfluen nærmest er kedelig brun. Men, da den er et natsværmende insekt, har den nok heller ikke brug for flere farver for at blive set. I dette regi findes der ligeledes også grå og sorte arter.

Vårfluer kan måle fra 5 mm og op til 60 mm. Som skrevet, er dette insekt natteaktiv, og da den tiltrækkes af lys, ser vi dem ofte flagre mod vore vinduer i aftentide.

Primitive insekter?
Vårfluen giver indtryk af, at være et noget primitivt insekt med deres lange antenner og hertil noget klodsede flugt i luften. Men, skrives der om denne iagttagelse, dette er noget af en misforståelse, da vårfluerne tilhører en mere udviklet gruppe insekter med en såkaldt “fuldstændig forvandling”. Læser man så videre om vårfluen, finder man herefter ud af, at vårfluen er et forholdsvis ungt insekt på vor klode, da dette insekt “kun” kan dateres 140 til 180 millioner år tilbage i tiden.

Hvis vårfluen kun er, at betragte som et ungt væsen på vor klode, så må mennesket da stadig befinde sig i vuggen – i den sammenligning?

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *