Afviste asylansøgere og sort arbejde

En af mine gamle kollegaer fra Bording i Odder, John Grønbæk Jakobsen (JGJ), har sat et indlæg på facebook, hvor han påpeger problemer med 20.000 afviste asylansøgere – der altså stadig befinder sig illegalt i Danmark!

Min gamle kollega har, i den anledning, skrevet til integrationsministeren, Inger Støjberg (V), idet han mener, via en avisartikel, at disse omtalte afviste asylansøgere erhverver sig ved sort arbejde, bl.a. i restaurantbranchen.

Jeg gengiver her JGJ’s indlæg fra facebook:

Vedhæftede udklip fra BT metro om afviste asylansøgere.
Rockwool fonden mener, at der befinder sig ca. 20.000 afviste asylansøgere i Damark, som har fået afslag! De befinder sig illegalt i Danmark og ernærer sig som illegal arbejdskraft!
Kan det da passe?

Hvis det er rigtigt, så er den helt gal med vores arbejdsgivere, for det kan åbenbart betale sig, at ansætte afviste ansøgere til en meget lav løn!

Tyskland har åbenbart det samme problem, men har en helt anden bødestørrelse end vi har, men har det hjulpet?!

Fagforeningen 3F påpeger, at det er et stort problem – men der er ingen, der vil gøre noget og løse problemet, – og hvem er ansvarlig?!!!!

Jeg forstår det ikke, -når der gives et afslag, er der så ikke lavet en plan for, hvordan og hvornår den afviste skal ud af landet, og, at der stoppes for integrationsydelsen?

Jeg kan ikke finde ud, hvem der er ansvarlig, så nu har jeg skrevet til minister Inger Støjberg, for, at få svar på mine spørgsmål – sammen med vedhæftede udklip.

Svar
Jeg er ret spændt på ministerens svar til JGJ – og selvfølgelig vil jeg da skrive om dette svar her på bloggen.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Afviste asylansøgere og sort arbejde

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Hej Erik-Mange tak for din interesse,jeg forstår det ikke,alle taler om det,men hvem skal gøre noget? der må da være nogen der har et ansvar? Det er da helt uholdbart!
    Jeg håber,at der nu vil blive gjort noget ved problemet!

  2. Erik Krog skriver:

    Jeg tvivler bare på, at du får et svar, der kan bruges til noget som helst – men lad os nu se

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *