De dyre priser i lufthavnene

Endnu engang må jeg konstatere, at det bestemt er ikke pensionistpriser, vi kommer ud for i vore lufthavne – eller for den sags skyld, på færgerne mellem vore landsdele og Sverige.

Hvis det så bare var priserne, det er galt med, så kunne vi tage os af det isolerede problem, men kvaliteten af det der sælges, er under al kritik. At man skal give en pris på kr. 55,- til 75,- for et par stykker sammenklappede hvedebrød med lidt pålæg og grønt – vel at mærke, noget der har ligget i flere dage, er rent røveri.

Noget helt andet er, at det er bestemt ikke en fornøjelse at fortære dette klamme måltid, men hvad gør man, når man er diabetiker, der skal have noget at spise?

I Oslos lufthavn kan man få frisksmurt brød, hvor der er påtrykt klokkeslettet for fremstillingen – og man får virkelig friskt brød, der er en fornøjelse at spise. Er det virkelig så svært at lave det samme i Danmark?

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *