Lærerne stemte “Ja”

Afstemningsresultatet for overenskomstforhandlingerne 2018, blev et rungende ja fra medlemmerne af de fagforbund, der var involveret. Dvs. Dansk jernbane forbund, der har omkring 10.000 medlemmer, har stemt nej, og derved kommer lokaljernbanerne ud i en konflikt.

Danmarks lærerforening
Et af de mest spændende afstemninger var vel nok fra Danmark Lærerforening, hvor vi hørte nogle voldsomme udbrud om det resultat, som forhandlingsleder, Anders Bondo Christensen, havde forhandlet sig frem til. Det var nærmere lærernes arbejdsvilkår, der vakte denne voldsomme vrede imod forhandlingslederen.

Lige efter aftalen kom i hus mellem forhandlingslederne, fandt TV-journalisterne meget hurtigt frem til lærere, der var fortørnet over aftalen. Det var bestemt ikke det, de var gået til overenskomstforhandlingerne for – med andre ord, de var blevet røvrendt!

Igen og igen fandt journalisterne frem til de “mange lærere”, der var sure over resultatet, og med den retorik, kunne vi så småt forvente, at lærerne kom ud i konflikt, når resultatet af afstemningen kom for dagen.

75 procent ja
Resultatet kom så i dag, og det blev til et meget flot resultat for Anders Bondo Christensen, idet ikke mindre end 75 procent stemte for aftalen. Alligevel borede TV 2 News-journalisten i de sidste 25 procent, som et rigtigt dårligt resultat. Sagt med andre ord, journalisterne fik ikke medhold i deres udlægning af en foreventet konflikt på dette område.

Det blev udlagt som, at med de 25 procent nej-stemmer, var det, i forhold til de andre forbund, hvor det blev til et rungende ja, nærmest betegnet som et nederlag.

Men, når en ud af fire lærere siger nej, så siger de øvrige tre lærere jo altså ja – og det kan vel ikke betegnes som et nederlag – selv om TV 2 gjorde alt for, at det skulle så sådan ud.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *