Hov, en and i et træ?

Det er ikke hverdagskost, når man ser en and sidde i et træ – det kan jeg godt skrive under på.

Anden har jo ikke ligefrem fødder som en almindelig fugl, og den svømmehud, den er i besiddelse af, er helt og aldeles beregnet til at anvende i vand – og ikke i et træ. Alligevel er det lykkedes naturfotografen, Joel Andersen, at tage et billede af en and i et birketræ.

Joel Andersen fortæller
“Jeg var ude for at se efter frøer i en lille skovsø, men ingen frøer. Så hører jeg pludselig en rumsteren i nogle birketræer lige ved siden af mig – og der sad en and oppe i birken. Det har jeg ikke set før.”

Bredtægen
Det er ikke første gang vi ser en bredtæge fra Joel Andersen, men hvert billede har sin egen historie. Denne bredtæge sad på låget af en skraldespand – hjemme i haven, i den Nordsjællandske by Kregme.

Her må der være tale om en grøn bredtæge, og den har en længde på 11-14 mm, og er overvejende grøn, men kan gå over i det mere brunlige i vinterperioden. Den grønne bredtæge kan forveksles med en gyvelbredtæge, som kan være lysegrøn efter en overvintring, dog har den mere ensfarvede antenner.

Tæger og flåter
Jeg ved det godt, at jeg har før har skrevet om dette emne, men det kan sagtens tåle en gentagelse, for jeg hører ret ofte om forvekslingen. Når vi hører betegnelse skovflåter, bliver disse af og til omtalt som tæger, hvilket er helt forkert, for flåterne hører til spindlere – altså edderkopperne. Tæger er insekter – hvilket en flåt altså ikke er. En tæge har seks ben, og så er der omkring 500 arter af tæger! Så – en skovflåt er ikke en tæge!

Grøn busksommerfugl
Det næste naturfotografen fik i søgere, er en grøn busksommerfugl.

Billedet er næsten helt varmt endnu, da det er taget den 23. april – ude fra Melby Overdrev.

Sommerfuglen har et vingefang fra omkring 22 til 27 mm. Den er let at kende på den grønne farve. Undersiden er helt grøn, mens oversiden er ensfarvet brun. Kun på bagvingens underside er der et par hvide pletter, men der kan også være en hel række af hvide pletter. På bagvingen anes en lille kort “hale” (se billedet).

Den grønne busksommerfugl kan findes i næsten hele Jylland, på Fyn, lidt på Lolland-Falster – og i det meste af Nordsjælland, mens vi her på Bornholm kan se helt bort fra den, da den slet ikke er at finde i denne del af landet.

Jeg har skrevet det før, men du snyder dig selv, hvis du ikke dobbelt klikker på billederne, for derved får du en helt anden oplevelse af fotografens arbejde!

Snyltehveps
Joel Andersen skriver en lille bemærkning om det næste billede, “snyltehveps – af en slags” – og det kan jeg godt forstå, for det er lidt af en jungle at finde rundt i.

Snyltehvepsen parasiterer (snylter, heraf navnet) sommerfuglens æg, så der ikke udvikles larver.

Myrer
Jeg ved ikke hvordan mine læsere har det med myrer, men jeg kan blive helt fascineret af at se myrerne arbejde i en uendelighed – for der er godt nok ikke indlagt direkte spisepauser i deres arbejde.

Når jeg googler “myrer”, kommer der en del frem om myre bekæmpelse, hvilket nok ikke er så underligt – på denne tid af året.

Vi har lige haft besøg af vort barnebarn fra Gylling, og hvis der er noget, der kan få “damen” op i det hysteriske felt, så er det edderkopper og myrer, og der gik ikke ret lang tid, da den første myres ankom til badeværelset, før vi fik det oplyst. Hvis vi var i tvivl om, om vi havde edderkopper i huset, så er vi ikke i tvivl længere 😉 Denne oplysning stod vort barnebarn også for.

Rovedderkop
Og meget apropos, så er det sidste billede af en edderkop – oven i købet en rovedderkop.

Når man så ser det billede, som Joel Andersen har tager af krabaten, så kan man måske sætte sig lidt ind i vort barnebarns skræk for den – men så heller ikke mere – for vi har ingen farlige edderkopper i Danmark. Det var en helt anden historie, da jeg boede i Australien, for her er der rigtig mange farlige edderkopper – overalt!

Rovedderkoppen bliver ca. 15 mm lang – når vi regner benene fra, hvor hannerne normalt bliver et par mm kortere end det andet køn. Den kendes på den aflange krop og ben, hvor det fjerde par ben er de længste.

Nu er det ikke sådan, at rovedderkoppen kan forveksles med andre edderkopper – hvis man altså er godt inde i rovedderkoppens kendetegn – men mindre man prøver at klare denne opgave fra lang afstand, for her kan jagtedderkoppen godt komme på tale. For øvrigt er billedet af rovedderkoppen fra fotografens egen have i Kregme.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *