En tur til hovedstaden

Noget af det værste man kan tænke sig, må være en københavnsk jyde, der er bosat på Bornholm – for jeg må nok betragtes som en sådan.

Født og opvokset i København, boet i hovedlandet det meste af mit liv, og nu på aftægt på Danmarks knytnæve mod Øst, Bornholm.

Jeg kender faktisk noget der er værre – og det er en “svensk jyde”, men det er en helt anden historie.

Og hvor vil jeg så hen med den indledning? Ikke så meget andet end, at af og til – med mange års mellemrum – kommer jeg på besøg i storstaden på Sjælland, og i de sidste par år, har jeg fået mere end svært ved at genkende København.

Jeg ved ikke, om det er den samme oplevelse mine læsere har, når de kommer lidt op i årene. Men min barndomsby, Skovlunde, er jeg ret sikker på, at jeg i dag kunne fare vild i.

København
I går havde jeg en tur til Valby, hvor jeg skulle laste et mindre offsettrykkeri, der skulle sendes til Teknisk Samling på Bornholm.

Vi var mødt tre mand op, for at hjælpe til med lastningen. Jeg var ankommet til trykkeriet kl. 10, og en time senere dukke de to sidste op.

En lille time senere havde vi fået alle ting op fra trykkeriets kælder, og op i gården – klar til vognmanden.

Den sidste del, en Rotaprint offsettrykmaskine, skulle der professionelle folk til, så den lod vi stå urørt i virksomhedens forlokale.

Kort efter ankom vognmanden med tre mand, og det tog dem ikke lang tid, at få trykmaskinen ud på gaden.

Resten var en ren formalitet, så kort efter tog jeg ned til stationen for at tage S-toget ind til Hovedbanegården, hvor Bornholmerbussen har sin faste holdeplads.

Jeg var da i så god tid, inden bussen afgik mod Ystad i Sverige, at jeg gik en tur over mod Rådhuspladsen – og det er her, at jeg fik taget nogle fotos, af de bygninger I ser i dette indlæg, bygninger jeg slet ikke kender.

Ja, selv S-toget havde jeg et problem med, da jeg mente disse toge var brune.

Jeg må indrømme, at der er sket en hel del siden jeg forlod København i 1966.

Gamle steder
Jeg måtte så konstatere, at ikke alt var ved det gamle, så jeg besluttede mig til, at tage en tur omkring min gamle læreplads i Vestergade 12 – selv om, at jeg godt var klar over, at trykkeriet ikke eksisterede længere, men selve stedet havde jeg mange gode minder fra.

Vestergade lignede et bombekrater, med mange opgravninger, så cykler og biler havde mere end svært ved at komme igennem.

Porten til baggården var blevet forsynet med en stor jernlåge – der var forsvarlig låst. Hoveddøren, hvor vi dagligt gik ind og videre op til trykkeriet i sin tid – var ligeledes låst.

Jeg husker, at vi hver morgen, inden arbejdstids begyndelse, lige stod og betragtede livet i gaden, inden vi forsvandt op ad trapperne til dagens arbejdet.

Om sommeren, i frokostpauserne, holdt vi til på Gammel Torv, hvor underholdningen var de mange mennesker på Strøget, der myldrede forbi os. Joh, minderne er der stadig, men mange ting har forandret sig – skal jeg lige love for.

Strøget og politi
På min vej gennem Københavns hjerte, blev min tankegang gentagne gange afbrudt af lyden af udrykningskøretøjer, og da jeg rundede Gammel Torv, for at bevæge mig op mod Rådhuspladsen, kom der to politibetjente gående – med skudsikre veste.

Dette rykkede lidt i mig, for dette syn er jeg ikke ligefrem vant til i Tejn. Pludselig lagde jeg mærke til, at de havde en person med sig – iført håndjern. Indrømmet, heller ikke dette syn er hverdagskost i Tejn.

Rådhuspladsen
Over Rådhuspladsen kunne jeg se flere mennesker sidde og hygge sig i forårs solen. Herligt, for denne sol har vi ventet på længe. Jeg gik forbi Tivoli, som allerede havde godt gang i besøgstallet. I gamle dage åbnede den gamle have hvert år den 1. maj, aldrig før – igen, meget har forandret sig, og selvfølgelig gør det det. Alt har en ende, og en ende er altid tegn på en begyndelse på noget andet.

Hjemover
På hjemturen, med bornholmerbussen, tænkte jeg på alle de indtryk den gamle hovedstad havde efterladt i mig, og ikke mindst, de mange minder den havde sat gang i. Kort efter var vi på vej over Øresundsbroen – igen et fremskridt i min levetid.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *