Cykelstier og sne

Igen i år bliver der ikke fjernet sne på vore cykelstier. Det vil sige, inde i byerne bliver der ryddet, men mellem byerne ligger sneen stadig urørt. Dette indebærer, at cyklisterne er henvist til kørebanen, hvor der er is og sne – og derfor er det ikke helt ufarligt, at færdes der for en cyklist!

Cyklister på kørebanen
Om sommeren skal alle cyklister benytte cykelstierne – det siger færdselsloven. Om sommeren ser jeg jeg til tider enkelte cyklister cykle på kørebanen. Det er som regel cykelryttere, men også cyklister der har en letvægtcykel – og derved tror, at de har ret til at cykle på kørebanen. Det har ingen af dem – ifølge færdselsloven!

Noget helt andet er, at når cykelryttere kommer med 40 til 45 km/t, kan det være farligt for øvrige cyklister og fodgængere på cykelstien, men det siger færdselsloven intet om! Selvfølgelig skal man køre efter forholdene, men en cykelrytter, under træning, kører en del hurtigere end almindelige cyklister. Her kunne rytterne godt henvises til kørebanen?

Lov og lov
Men færdselsloven gælder jo også om vinteren, og her er det umuligt at anvende vore cykelstier på Bornholm, så her “bryder” cyklisterne færdselsloven på grund af, at kommunen ikke rydder vore cykelstier. Får det så konsekvenser? Nej – og ingen kommer heller ikke efter cyklisterne, selv om det er langt farligere at færdes på kørebanen i det føre. Og kommunen er der ingen, der siger noget til!?!

Går lige op
Boligejere har pligt til at rydde deres fortove, men tilsyneladende har kommunen ingen pligt til at rydde cykelstierne – ser det ud til. På den anden side, så er der heller ingen, der siger noget til boligejerne om misligholdelse af deres fortove om vinteren, for det sker i stor stil 😉

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *