Fjernvarme, olie- og brændselfyring

For en måned siden fik vi fjernvarme her på adressen. Jeg havde efterhånden mine skumle tanker om denne form for varme, for det var ikke de bedste meldinger, jeg havde fået fra en god veninde i Klemensker.

Fælles for Allinge, Tejn og Klemensker er, at vi får vor varme fra samme kilde i Hasle, og da Klemensker ligger noget nærmere Hasle, kunne det jo kun blive dårligere for os på toppen af Bornholm.

Klemensker
Men indtil nu har alle de tanker blevet gjort til skamme. Varmen virker efter hensigten, så indtil nu, har vi ikke meget at klage over. Da så en mand fra Forsyningen kom og tjekkede el-installationerne, spurgte jeg til forholdene i Klemensker. Hans svar var, at i Klemensker havde de slet ikke så avancerede et udstyr, som vi på Nordlandet havde fået installeret, derfor kunne der være problemer med, at holde en god temperatur i huset. For mig lyder det som en “ommer” i Klemensker.

Brændefyring
Forleden læste jeg så, at langt de fleste nye fjernvarmekunder stadig fyrede med brænde i deres brændeovne. Nu var indførelsen også kun en løsning på oliefyring – og ikke brændefyring.

Vi har også en brændeovn på adressen, og den benytter vi da også engang imellem. Jeg ser heller ingen grund til, at skrotte vor brændeovn, da vi kan komme ud for, at der sker en teknisk fejl på Fjernvarmeværket, så vi pludselig er uden varme. Så den brændeovn får lov til at blive i huset.

Norge og brænde
I Norge bliver der fyret meget med brænde. Jeg har den helt klare opfattelse, at langt de fleste af de norske private huse (og det er mange), kun fyrer med brænde om vinteren. Deres varme vand bliver el-opvarmet – som jeg har oplevet det.

Ekstra skat
Hvis man vil have fjernet brændefyringen i Norge, så bliver det noget af en skrap opgave, for det kommer ikke til at gå stille af. I forhold til Norge, har vi slet ikke noget der ligner deres brændefyring, og alligevel bliver det gjort til et stort problem i Danmark. Vore motorveje og vejene i storbyerne har et langt værre problem med ren luft, men her er der ikke den samme vilje til at løse problemet?

For mig et se, forsøger man bare, med alle midler, at indføre en ekstra skat på brænde – og intet andet!

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *