Vinteren 2010

Alle har vist hørt om, hvordan Bornholm blev begravet i sne lige før jul i 2010. Af og til dukker samtalerne om denne vinter også op blandt øens beboere – for sådan en vinter vil blive husket i mands minde.

Facebook
Forleden, på facebook, brokkede en kendt dækforhandler i Rønne sig over vor nuværende vinter, for denne vinter kastede ikke meget sne af sig, – og derfor var der næsten ingen gang i forretningen. Til gengæld husker vi udmærket vinteren i 2010, skrev jeg som svar til ham. Dækmaden skrev tilbage, at den vinter, i 2010, glemmer han heller ikke, for han havde aldrig solgt så mange vinterdæk som i den periode.

Tejn og omegn
Selv om vi i Tejn havde nok af sne dengang, så stod det meget værre til på resten af Bornholm.

Min gamle venindes søster, som bor i Allinge, skulle have besøg af sin næsten 90-årige mor. De prøvede at komme igennem snedriverne, men måtte opgive i nærheden af Hasle. Overnatningerne i Rønne blev klaret i byens større haller. Resten af øens gæster, der skulle besøge slægtninge udenfor Rønne, fulgte trop, her kunne de se frem til, at dele “værelse” med mange andre i flere dage.

Først 2 dage før nytår blev vejene atter åbnet mod Rønne, men vejene var kun farbare i ét spor, hvor der med jævne mellemrum var blevet gravet vigepladser.

Vi havde fået sejlet flere gravemaskiner fra Sjælland til Bornholm, og de havde alle rigeligt at lave. Selv om den kendte dækleverandør i Rønne drømmer sig tilbage til vinteren 2010, så er vi flere, der bestemt har en anden mening. Jeg har slet ingen problemer med vinteren, som den indtil nu har artet sig. Slet ikke.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *