Spurve, høje og Supermåne

Denne måneds billeder, fra Kregme i Nordsjælland, er en blanding af spurvefugle, høje ved Arresø og en Supermåne – og så er billederne omkring 1 år gamle, hvor vejret dengang var højt og flot. Altså en hel del bedre end det vejret kan præstere i dag, hvor vi meget ofte må tage til takke med en noget mere diset en af slagsen.

Spurgefugle
Både på Færøerne og i Australien kan vi se gråspurve, hvor gråspurven er blevet indført i Australien, er det en naturlig ting i Europa og Asien.

Skovspurven
Nu er der her ikke tale om en gråspurv, men en skovspurv, der meget ofte bliver forvekslet med gråspurven. Denne spurv er ligeledes blevet indført i New Zealand, Australien og i Nordamerika. Skovspurven er noget mere sky end gråspurven, som vi af og til kan opleve spise af hånden, hvorimod skovspurven lever i skovbryn og større områder som parker og lignende.

Skovspurven er også mere til insekter som føde, hvor gråspurven hælder langt mere til korn – så, der er forskel på de to spurve. Også på udseende er der forskel. Skovspurvens farver er klarere, kroppen slankere og vingerne har de dobbelte hvide aftegninger.

Musvit
En anden spurvefugl (godt nok i mejsefamilien) er musvitten. Til forskel fra skovspurven, kan vi møde denne fætter næsten overalt – både i by, på landet og i skoven.

Den er også udbredt i Europa, Mellemøsten, det meste af Asien og dele af Nordamerika. Den er så almindelig i Danmark, at den har fået plads som den femte mest almindelige fugl i landet.

Den kendes på sit sorte hoved og nakke, med de meget fremtrædende hvide pletter på kinderne. Også den olivenfarvede overside og gule underside er et karakteristisk kendetegn for musvitten, som alle kan nikke genkendende til.

Disse to spurve kunne fotografen fange med sit kamera lige udenfor sit køkkenvindue i Kregme, og når vi så nu ved, at skovspurven ikke er lige så social en spurv som gråspurven, så fortæller det noget om stedet, hvor Joel Andersen har til huse.

Høje ved Sonnerup Skov
Joel Andersen har ladet sit falkeblik lande på nogle høje, da han gik gennem Sonnerup Skov mod Arrenæs. Disse høje ligger ca. 500 meter fra Arresø.

Lige for at præcisere, hvor Sonnerup Skov (ved Frederiksværk) ligger. Den ligger på kanten af Arresø,

men ikke længere fra Kregme end det kan klares på gåben fra fotografens hjem. Det siger ikke så lidt om den natur de har på de kanter.

Gravhøjene
Jeg har læst mig til, at der er
registreret 23 gravhøje på Arrenæs, hvor langt de fleste er fra bronzealderen.

Navnlig er der 12 høje, som er ret tydelig i området ved Arrenæs, hvor den ene, Maglehøj, som ligger 70 meter over havets overflade, har en udsigt, der går hele horisonten rundt.

Supermånen
Som vi alle husker supermånen, den 16. oktober 2016, har Joel Andersen også sit bud på oplevelsen for denne dag, – i form af sit helt private billede.

Denne dag var Månen hele 40.000 km tættere på Jorden end normalt. Jeg er faldet over en udtalelse af Ole J. Knudsen, der er astrofysiker og kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet:

“Betegnelsen supermåne handler om misforståelser og et ønske om at gøre sig interessant. Det er blevet en slags moderne overtro, hvor vi alle går rundt og tror, at supermåner er noget særligt –

– det er ikke noget særligt i astronomisk forstand. Månen er cirka 40.000 kilometer tættere på Jorden, men det er ikke noget, man kan se med det blotte øje.”

Jeg lader den udtalelse stå lidt endnu 😉

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Spurve, høje og Supermåne

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Herlig artikel med flotte billeder…

  2. Erik Krog skriver:

    Tak John, jeg sender din kommentar videre til fotografen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *