Jeg, en diabetiker

Det kan vist ikke komme bag på ret mange af mine læsere, at jeg er diabetiker – med en type 1 af slagsen. Det betyder insulin mindst 4 gange dagligt, samt kontrol af mit blodsukker mange gange om dagen – resten af livet.

Insulin og blodsukker
Mit insulinindtagelse skal afmåles, efter det jeg spiser, så det siger sig selv, at jeg skal være godt inde i, hvad de forskellige madvarer giver kroppen af blodsukker – så jeg er ret god til hovedregning.

Af og til kan jeg godt blive noget træt af min sygdom. Jeg laver ret tit maden i huset, derfor kan jeg ikke bare sætte mig ved spisebordet, når maden er klar, for jeg skal “lige” have klaret mit blodsukkertal, inden jeg afgør, hvor meget insulin jeg skal sprøjte mig med. Det skulle nemt være klaret – men det er hver dag, hver gang jeg skal spise, jeg skal igennem denne omgang. Det kan godt føles “lidt træls” engang imellem.

Hvis jeg af og til skulle falde for, at have lidt ondt af mig selv, tænker jeg på de mange mennesker, som har det langt værre end jeg.

Af en eller anden grund, får jeg det ikke bedre af det, for jeg føler virkelig med de mennesker. Set ud fra den synsvinkel, har jeg intet at klage over 🙂

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *