Hammershus, kulbrydning og en stenmand

Denne måneds billeder fra naturfotografen, Joel Andersen, er her fra Bornholm. Hvert år tager ægteparret, Alice og Joel Andersen, turen til Bornholm, hvor Alice er fast deltager i motionscykelløbet, Handicap Tour de Bornholm. Og jeg må indrømme, at der er en del ting, som jeg skal have indhentet i det “Bornholmske univers”, for det er helt utroligt, hvad denne smukke ø kan byde på.

Men de gode mennesker fra Kregme spilder bestemt ikke tiden på Bornholm. I de uger, de er her på øen, har de, for flere år siden, fundet ud af, at Bornholm byder på noget helt særligt, og det bliver udnyttet fuldt ud. Og så gør det bestemt ikke noget, at Joel er en ørn med sit kamera – tværtimod.

Hammershus
Den gamle borgruin byder på nogle af de bedste motiver, man kan tænke sig, det kræver bare noget fantasi – og ikke mindst, lidt viden om lysforhold.

For her kan solen bidrage til det ekstra lys/modlys til dine udvalgte motiver. Og da solen altid forsvinder ud over Østersøen mod vest, vil dette syn, altid kunne byde på nogle af de mest fantastiske solnedgange med borgruinen i forgrunden.

Dog er det ikke hver dag, man er så heldig med lyset, men mindre kan også gøre det, for de gamle mure og tårne byder på noget helt unikt, hvilket naturfotografen forlængst har fundet ud af.

Jeg er selv blevet betaget af den måde murene og tårnene er blevet bygget på, hvor man kombinerer mursten og klipper i bygningsværket – og ikke mindst, som fotograf, hvor man hele tiden fanger det ene gode motiv efter det andet.

Som så ofte før i mine indlæg, så råder jeg mine læsere til at klikke på billederne, for så får du en helt anden oplevelse ud af motiverne 🙂

Kulbrydning
Ja, du læste rigtig, jeg skriver “Kulbrydning” – og det er på Bornholm! Igen har Joel Andersen fået noget unikt i søgeren. Og indrømmet, jeg vidste meget lidt om dette emne, men jeg lover, at tage handsken op en anden gang.

Under Den Anden Verdenskrig var der naturligvis mangel på næsten alt, og også brændsel, så derfor begyndte man at se sig om efter alternativer.

Lige syd for Hasle, var der en større forekomst af brunkul, og fra 1942 og op til 1948 blev der udgravet mere end 30.000 ton i den store grav, som senere blev til den idylliske Rubinsø.

Man skal i dag gøre vold på sig selv for at se tilbage på de udgravninger fra 40’erne, når man står ved Rubinsøen.

Hvis man forestiller sig, at der her er fundet rubiner under udgravningen, så kan man næsten ikke komme længere væk fra sandheden, for det er ingenlunde tilfældet – har jeg læst mig til.

Næh, men det jernholdige pyrit (også kaldet Svovlkis eller det mere kendte, narreguld), kunne man finde i denne grav. Forekomsterne af brunkullet stammer helt tilbage siden dannelse af Juratidens skove.

Stenmanden
Det er slet ikke noget unaturligt fænomen, at mennesket bruger sten til at lave figurer – eller bare skrive sit navn for andre, der kommer til det samme sted.

På Færøerne bruger man det samme, når man har besteget et fjeld. Jeg er ret sikker på, at mine børns navne stadig står på toppen af det 500 meters høje fjeld lige udenfor Syðrugøta på Eysturoy.

Det er de tanker og billeder, der går gennem mit hoved, når jeg ser stenmanden, som fotografen har fanget i søgeren.

Joel Andersen skriver om fundet af stenmanden, at på en af deres ture fra Hammerknuden og ned forbi Salomons Kapel, så de denne lille hyggelige fyr, som sad lige så stille og hvilede sig. Joh, de er “stenrige” på Bornholm 😉

Jeg ser frem til Joel Andersens næste billeder om en måneds tid, for jeg ved aldrig, hvad han finder på at sende mig.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *