Religion, en privatsag

Jovist er religion en privatsag – altså sådan at forstå, at det er en privatsag for den enkelte at tilslutte sig en given religion. Men når vi taler om Danmarks Riges Grundlov, er det en lidt anden sag!

Flere partier tilslutter sig, at det ikke skal være tilladt – at bære religiøse symboler i arbejdstiden. Og hermed tales der også om det kristne symbol – i et kristent land!?!

Knæfald
Her i disse kommunalvalgstider, kan vi her på Bornholm læse, at SF’s Leif Olsen og den Radikale Willy Frendrup, er åbne overfor et forbud mod at bære religiøse symboler i arbejdstiden!?!

Jeg kan kun tolke denne holdning som et knæfald for Islam. Naturligvis har d’herre lov til at ytre deres “mening”, som jeg helt klart mener, vil give en del stemmer fra den muslimske befolkningsgruppe, for jeg er ret sikker på, at muslimerne ikke vil gå med til, at deres kvinder skal gå vestligt klædt – for deres påklædning er ikke et religiøst symbol, vil de hævde!

Måske kan de også have ret i den opfattelse, for denne påklædning er et symbol på kvindeundertrykkelse – og intet andet!

Danmarks Riges Grundlov
I Kapitel 1 § 4, står der, at Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Okay, det er stadig en frivillig/privat sag, at tilslutte sig en religiøs bevægelse – men Danmark er, ifølge Grundloven, et kristent land – og derved kan ingen forbyde et kristent menneske, at bære et kristent symbol. Hvilket SF og De Radikale heller ikke kan – og ej heller DF! I så fald, skal Grundloven laves om, og det kræver en folkeafstemning!

I rigtig mange år har vi kunnet leve harmonisk i Danmark, med alle de religioner der nu engang findes. Først, efter Islam er kommet til landet, bliver der problemer. Og bedre bliver det ikke, når politikere forsøger at “glemme vor Grundlov”, bare for at kapre nogle flere stemmer. Det er ret tankevækkende!

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *