Thailand og farver

Jeg har altid påstået, at færinger og farver hører ufravigeligt sammen – når man ser deres malede huse i de mange bygder omkring på de smukke øer. Ja, af og til har jeg fremkommet med udtalelser om – at de næsten er “livsfarlige” med deres farvevalg, men det er selvfølgeligt sagt med et glimt i øjet, som en grafiker nu engang kan.

Men – noget siger mig, at Thailand bestemt ikke er bagefter, når vi taler om at vælte sig i farver. Og her tales ikke kun om bygninger, men i det hele taget.

Det er de sidste billeder, jeg lige har modtaget fra Thailand, en bekræftelse på, selv om flere af billederne har en henvisning til sørgeåret for den afdøde Thailandske Konge.

Også denne gang har mit familiemedlem givet nogle ord med på vejen om de udvalgte billeder, så jeg vil hermed give ordet videre til min fætter:

Sørgeåret
Det har været lidt sløjt med overraskende begivenheder her i sørgeåret, så vi fik måske talt mere med familie og vennerne end vi plejede, og det er nu ikke så dumt, vi tog os også tid til at gå på marked.

I starten af måneden besøgte vi Wat Supattanaram, hvor sørgeåret for Kong Bhumibol bliver afsluttet.

Selvfølgelig bliver man bevæget, selv jeg havde fået respekt for den Thailandske konge, og ved allerede nu, at vi alle i Thailand kommer til at savne ham.

Det er det samme tempel som Kongens store søster blev mindet fra, da hun blev mindet efter sørgeåret, for ni år siden.

Regnen, som burde styrte ned i oktober, udeblev næsten totalt i vores område, jeg fik ikke så meget som en dråbe regn på mig, til gengæld var det behageligt ikke at skulle skifte tøj hele tiden, når man færdes under åben himmel.

Det var igen en af de Kinesiske 10 dages vegetar perioder, jeg syndes, det er spændende at se, at det ikke bare er Kinesere der kommer her, mange Thaier benytter de 10 dage til at gøre det samme.

Nåh ja, vi spiser der også, når de holder Vegetar festival, man må jo indrømme, at det smager godt, og mon ikke det er sundt at variere maden.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *