Catalonien og Færøerne

Den spanske selvstyrestat, Catalonien, har et brændende ønske om, at blive et selvstændigt land – hvilket betyder en total løsrivelse fra Spanien. Men, det er ikke bare noget, man lige gør. Dog er jeg ret sikker på, at da Cataloniens selvstyreregering erklærede Catalonien for selvstændigt, var de helt klar over, hvad de satte igang – for det bliver en meget langvarig proces.

Den afstemning, der blev foretaget i Catalonien, vedrørende om løsrivelse fra Spanien, kan vi nok ikke bruge til ret meget, da ikke alle kunne stemme på grund af det spanske politis indgriben. Alligevel bliver det afstemningsresultat taget for pålydende, af de som ønsker løsrivelsen.

Hvis Catalonien får denne løsrivelse, vil det helt sikkert sende bølger af tilsvarende ønsker ind over Europa. I Spanien har vi også Baskerlandet, der garanteret vejrer morgenluft for selvstændighed. I vor egen del af Europa, har vi Færøerne og Grønland som ønsker selvstændighed – men i Danmark har vi ikke en “artikel 155” som i Spanien, hvor vi går ind og afsætter et selvstyre.

For ikke så mange år siden (mener det var under Anders Fogh Rasmussen), ønskede det færøske selvstændighedsparti en løsrivelse fra Danmark. Statsministeren ville ikke forhindre dette ønske, – men i så fald, sluttede den danske økonomiske støtte til Færøerne med øjeblikkelig varsel. Så blev den plan lagt på is.

Hvis Grønland får sin uafhængighed fra Danmark, så kunne det (måske) ende med et tættere tilhørsforhold til USA, og det tror jeg nu ikke på, ville være at foretrække for Grønland. Men alt i alt, ville Danmark ikke sætte hindringer i vejen, på samme måde som Spanien gør, for, at vore Nordatlantiske dele af Danmark ønsker en total løsrivelse fra “Moderlandet”.

Besat af engelske styrker
Under krigen var Færøerne besat at engelske styrker, og det var ikke alle færinger, der havde det bedste forhold til, så en del danske nazisympatisører tog “flugten” til Færøerne, hvor der ikke blev stillet så mange spørgsmål – som i den sydlige del af riget.

“Krigen i Klaksvík”
Nogle ville måske kunne huske “Krigen i Klaksvík” – kort efter Anden Verdenskrig. En dansk læge, Olaf Halvorsen, der var kommet til Færøerne, på grund af at han var nazisympatisør, og havde derved ikke det helt store arbejdsmarked for sig i “Syddanmark”. Lægen blev meget hurtigt anerkendt for sine kvalifikationer, så borgerne i Klaksvík havde et rigtig godt forhold til deres danske læge.

Da der så, fra dansk side, blev stillet krav om, at lægen skulle fratræde sin stilling, gjorde byen borgere modstand. De ville bare ikke af med deres læge.

Nu vil jeg ikke gengive historien i dette indlæg, men jeg har læst mig til for nylig, at der var lagt sprængstoffer ud i havnen i Klaksvík, for at forhindre et skib, med mange danske betjente og hunde, i at nå i land.

De oplysninger, jeg her beskriver, har jeg fra de personer, der dengang var aktive i “Krigen i Klaksvík. De fortæller mig, at det var tomme olietønder, der var bundet sammen i havnen – og der var bestemt ingen sprængstoffer i dem. Men historien er nok bedre med “de sprængstoffer”, selv om det ikke passer, så det er måske nok derfor historien ikke vil dø.

Ordsproget om, at “Tomme tønder buldre mest” passer ret godt til denne sag – for de buldrede så meget, at der måtte have været sprængstoffer i dem 😉

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *