Har Madsen filmet det?

Efterhånden er det gået op for den største tilhænger af “Raket Madsen”, at manden kun kan være den eneste skyldige i drabet på den svenske journalist, Kim Wall, – i det såkaldte ubådsmysterie.

Jeg vil ikke gengive hele sagsforløbet, som vi har læst om det i pressen, for det i sig selv er stærke sager. Men fundet af de sidste ligdele er nok til, at hele Peter Madsens forklaring om dødsfaldet falder totalt fra hinanden.

Det jeg også har hæftet mig ved, er, at politiet har fundet videoer på Peter Madsens computer, videoer som viser ægte modbydelige drab på kvinder. Vidner har fortalt, at de har set Peter Madsen medbringe en sav ombord på den sidste tur med ubåden, en sav man, indtil for kort tid siden, ikke har kunnet finde. Saven er nu fundet i vandet, meget nær den sejlrute ubåden sejlede den aktuelle nat, hvor Kim Wall mistede sit unge liv.

Planlagt?
Har hele hændelsesforløbet været planlagt fra Peter Madsens side – og så det helt store spørgsmål, har samme Peter Madsen også filmet sin udåd? Og i så fald, hvor kan en sådan film så findes?

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *