Regntid i Thailand

Joh, min fætter er skam også flittig til at sende mig billeder fra sit “hjemland” Thailand – og så er han ovenikøbet lige blevet 75 år. Når jeg drister mig til, at kalde min danske fætters bosted i Østen for sit hjemland, så er det fordi, jeg ikke regner med, at han nogensinde vender hjem til Danmark igen. Så er det sagt.

Det er faktisk en hel del år siden, jeg så min fætter sidst, – nok omkring de 65 år, så jeg kan roligt sige, at vi ikke overrender hinanden. Hvis jeg skal opnå et gensyn med familien i Østen, så er det nok mig, der skal rejse – så det bliver ikke de første 14 dage. Indtil da må jeg nøjes med billederne – og det kan jeg da heller ikke være utilfreds med 🙂

Der skrives om billederne:

Når man tog ned til Mun River, kunne man se på vandmålingerne, at der må være faldet en hel del regn langs Mun River i de andre provinser, for vandstanden var steget kraftigt.

Langs Mun River, var der også flere steder, hvor man stadigvæk måtte bruge både, hvis man ville tørskoet på arbejdet.

(- og så klager vi over regnvejret i Danmark!)

En af byens populære restauranter, der ligger nede på selve Mun River, var blevet lukket, og hotellet havde så og sige ingen gæster.

Mad og regntid
Min kone og jeg havde bestemt os for at slappe af i regntiden.

Hun ville eksperimentere lidt i køkkenet, og det var morsomt med de forskellige billige retter hun kunne fremtrylle.

En lækker stor fisk, fiskeboller og cocktailpølser plus chili sovs og grønsager for under 25 danske kroner blev det bl.a. til, men så var der også mad tilbage til næste dag. Billedet oven over er ikke noget min kone har lavet hjemme hos os, men noget hun har hjulpet en veninde med, – hjemme i hendes bageri. Så det blev der også tid til 🙂 Hun ville ikke have penge for at hjælpe hende, så hun får søde sager med hjem til familien, som vi alle er glade for.

Jeg kunne ikke lade være med at kikke på lokalerne i bageriet. Jeg er ikke sikker på, at de ville blive godkendt i Danmark.

Fødselsdag og hospital
Jeg havde været lidt for grundig i min rengøring af midt luksuslegeme, da jeg gjorde mig ren til min fødselsdagsfest.

Jeg havde mere eller mindre voldtaget mit højre øre, og derved blevet døv på øret, så jeg måtte en tur på hospitalet og få en ørelæge til at se sagen. Der var næsten ingen mennesker i øre, hals og næse afdelingen. Det havde jeg godt nok ikke set før, og den store overraskelse var, at hals, næse og øre specialisten var et dygtigt og behageligt menneske.

Jeg havde fået skubbet nogle små hår sammen med alt det sædvanlige øre snavs, for langt ind i øregangen, men lægen fik det hurtigt suget det ud, og så var alt igen som det plejer, og det er jo ikke så tosset.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *