Nexø og Snogebæk

I onsdags var jeg en tur i Nexø ved aftenstid.

Vejret var en rigtig god sensommeraften, hvor solen havde været dominerende i dagtimerne.

Da jeg havde det store kamera med i bilen, skulle dette lys selvfølgelig udnyttes, men på denne tid af året, bliver det meget hurtigt mørkt, så jeg havde pludselig lidt travlt.

I tidnød
Jeg havde mit barnebarn, Jon, med på turen til Nexø, da han havde en aftale i byen kl. 18, herefter havde jeg et par timer, jeg kunne gå på fotojagt – men igen – tiden var imod projektet.

Vi gik ned til havnen, hvor der lå nogle småbåde. Færgen fra Polen var ikke at se, selv om jeg på ingen måde kender dens sejltider – måske er sæsonen allerede overstået, for vi står lige foran efteråret?

Men, det skulle ikke gå an på det, så jeg fandt et par motiver, som selvfølgelig godt kunne være bedre udset, hvis – igen – tiden havde været mere med mig.

Egentlig havde jeg nogle bymotiver i tankerne, men det må så vente til en anden dag. Også områderne lige udenfor Nexø kunne virke tillokkende på en fotograf, så det tegner til, at jeg på et tidspunkt skal tage på en fototur i Nexø og omegn, for der er masser af motiver at tage af.

Lyset i havnen
Som skrevet, blev det havnen jeg kastede mig over, inden jeg fik afleveret Jon inde i byen.

Herefter var de også slut med lyset for gode optagelser, så jeg måtte finde på noget andet at tage billeder af, inden jeg skulle hente Jon igen.

Snogebæk
Meeen – jeg havde da også taget et par gode “skud”, inden jeg ville køre videre til Snogebæk, for det var dette sted jeg havde i tankerne – selv om det gik hurtigt tilbage med dagslyset.

Kort efter var jeg på vej ud af Nexø.

Manden på stranden
Da jeg havde parkeret bilen, så jeg en større  personbil stå parkeret. En ældre mand nærmede sig bilen og tag sit kamera fra bagsædet.

Han så jeg også havde et kamera med mig, så jeg hørte lige en bemærkning om, at jeg nok også havde set de mange fugle nede på stranden – hvilket jeg endnu havde til gode.

Jeg gik en anden vej end manden med kameraet, for ikke at forstyrre ham i de optagelser, han havde i tankerne.

Da jeg gik ned mod stranden lettede en større flok fugle, så det var bare om at være der med kameraet.

Mandens historie
Dag jeg kort efter gik den anden vej rundt, mødte jeg manden med kameraet. Som den åbne person jeg nu engang er, faldt vi i snak – og mandens korte historie berørte mig dybt.

Han var her på ferie, var fyldt 76 år, og sad bare og nød livet – et liv han havde fået en aftale med “ham deroppe” om, at det endnu ikke var tid til at afslutte. Han havde haft op til flere kræftknuder, bl.a. i lever og milten – så det var noget af et mirakel, at han kunne sidder her i Snogebæk.

Efter denne korte samtale dukkede hans kone op med deres hund. Vi skiltes med et “tak for samtalen” – og inden jeg fik set mig om, var jeg alene igen. Men mandens historie havde endnu ikke forladt mig, men efterladt en besked i min bevisthed om, at jeg indtil nu har været forskånet for denne sygdom. Lidt at tænke over – mens det sidste dagslys sænkede sig i horisonten.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *