En historie fra Færøerne, femte del

Joen var tidligt oppe den næste dag, da huset helst gerne skulle efterlades i samme stand til forældrene, som det var modtaget i, så derfor var der et problem, der bekymrede ham en del. Snorri og den unge pige ovenpå!

Problemet Eirikur
Et andet problem var Eirikur, som lå snorksovende hen over køkkenbordet. ”Hvordan pokker kunne man vække ham efter så meget indtagelse af spiritus?”

Den gode Snorri var bestemt ikke den letteste af få ud af sengen, og da slet ikke når han havde selskab af en ung pige.

”Går du op og vækker ham” spurgte Joen lidt for tøvende til Axel. Men det havde Axel på ingen måde lyst til, så han så hen på Jens Erik, ”gør du?”, opfordrede han ham i en noget udfordrende tone, der havde en snert af ”det tør du bare ikke”. Men lige nøjagtig der, tog Axel fejl, for Jens Erik var meget hurtigt oppe af trapperne og bankede nu forsigtigt på døren. Ingen svarede eller reagerede overhovedet inde fra værelset. Meget forsigtigt åbnede han døren og fik hurtigt øje på to nøgne mennesker – Snorri og den unge pige. Inde i værelset var vinduet åbnet på vid gab, hvilket nok ikke var på grund af varmen, men helt sikkert for at få lidt frisk luft ind!

Midler og metoder
Ingen af de to i sengen reagerede på Jens Eriks kalden. De to ”turtelduer” sov tilsyneladende endnu meget tungt. ”Okay”, mumlede Jens Erik og fortsatte sin mumlen for sig selv, ”also, müssen wir die mittel und methoden anvenden”! Og lige så stille smuttede han ned af trappen igen, og videre ud i køkkenet til køkkenvasken.

Der var stillet et større krus ved siden af vasken, og det var netop dette krus, der var en del af værktøjet for udførelsen af den videre plan. Jens Erik fyldte kruset med vand, og kort efter havde han retning mod trappen, der førte op til værelserne.

”Kan du komme i tanke om, at smide vand på dem?” spurgte Joen og Axel forskrækket i munden på hinanden, der ikke i deres vildeste fantasi kunne udtænke sådan en plan. ”Bare rolig”, forsikrede Jens Erik, ”jeg tager selvfølgelig mine forholdsregler. Jeg skal nok få de to på højkant!”

Jens Erik åbnede atter døren ind til de to sovende. Han dyppede højre hånds fingre ned i vandet, og med et elegant ”sverp” med hånden, landede de mange vanddråber oven på deres mål i sengen. Hurtigt trak Jens Erik døren til sig, for han skulle trods alt ikke nyde noget af en eventuel resolut vrede fra Snorri, der meget tænkeligt kunne udløses i voldsomheder.

Regn?
Men heller ikke det kunne få du to sovende til at reagere, hvorefter Jens Erik tog en resolut beslutning, og kastede resten af glassets indhold mod målet i sengen. Dette fik Snorri op af sengen i en fart, for han tumlede ud af sengen for at lukke vinduet. ”Satans møgvejr”, mumlede Snorri og rullede med et bump tilbage i sengen med den unge pige.

Vandet var ikke nok til, at pigen vågnede, men Snorris hårde tilbagekomst i sengen fik hende ud af søvnens faste greb, og endnu hurtigere havde hun til sin skræk fundet ud af, hvilken situation hun befandt sig i. Herefter gik det meget stærkt med, at hun kom i sine klæder igen, der stadig stank af opkast fra aftenens episode – og endnu stærkere med at komme ud af døren, der nær havde kostet Jens Erik en tur ned af trapperne. Pigen nærmest fløj ned af trapperne – og endnu hurtigere ud af husets hoveddør.

Snart efter lå en halvvågen Snorri helt alene tilbage i sengen, en Snorri, der ikke helt kunne blive enig med sig selv om, om det kunne betale sig at stå op eller blive liggende. Dog fik tanken om en øl eller en snaps meget hurtigt enden på den ”diskussion”, for noget i hans krop skreg på et middel, der kunne få has på hans hastige voksende delirium.

Brødrene
Jens Erik sluttede sig til de andre ved køkkenbordet, hvor Eirikur endnu befandt sig i sin drømmeverden – hen over bordet – men i en tilstand, der nok mindede en del mere om bevidstløshed end søvn. Ved siden af ham stod en halvtom flaske akvavit, der af ukendte årsager delvis havde overlevet Eirikurs angreb for en totaludslettelse. Men flaskens indhold levede på lånt tid, for Snorri var på vej ned af trapperne, og hans blik var rettet direkte mod det lille indhold i flasken.

Snorri greb flasken, samtidig med, at han smed sig ned i den stol, der stod nærmest ved den sovende Eirikur. Hans armbevægelser havde kun et formål inden flasken blev sat for munden, og det var at få skruelåget af i en helvedes fart. Det var en kombination af disse ting, at Snorri kom i karambolage med den sovende skikkelse på bordet, hvilket resulterede i, at Eirikur drønede ned på gulvet med et brag.

Det var åbenbart denne form for mishandling, der kunne få den sovende Eirikur tilbage til de ”levende”, for aldrig så snart han ramte gulvet, var han tilbage i siddende stilling – dog stadig på gulvet – men vågen nok til at se de sidste dråber snaps forsvinde ned i Snorris tørstige hals.

”Gem li..” var den meget korte sætning, der kom ud af den siddende Eirikur, der lige havde konstateret et faktum, der på ingen måde var til fordel for ham. ”Satans”, mumlede han indædt, og begyndte at rejse sig op fra gulvet.

Fortsættes ……

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til En historie fra Færøerne, femte del

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Hvor er du selv i den historie????

  2. Erik Krog skriver:

    Der bliver intet røbet om personerne fra denne historie John

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *