En historie fra Færøerne, fjerde del

”Vi skal besøge nogle af mine gamle venner og familie her i Vágur, så slipper vi for at lave mad”, sagde Joen med et glimt i øjet. Men det havde Eirikur en helt anden mening om, for han fortsatte direkte hen mod et cafeteria i bygden. Efter al den spiritus, han havde fået indenbords på sejlturen, trængte han til at få skyllet efter med en øl eller to.

Det færøske øl
Selv om man kun kunne købe lyst øl på Færøerne, så smagte det trods alt af øl – og værre var det da heller ikke. Det færøske øl blev jo også brygget af noget af det bedste vand i verden!

Uden at stille for mange spørgsmål til Eirikurs kurs hen mod cafeteriet, fulgte de andre lige så stille efter, for der var også en kaproning på fjorden, de skulle se, så rundturen i bygden kunne sagtens vente.

Cafeteriet i Vágur
Inde på cafeteriet var der heller ikke den store plads at få øje på, da samtlige pladser var optaget, men det forhindrede dem ikke i, at bestille en ”Føroya Bjór” – også kaldet en ”Einar Waag”, som er den mest efterspurgte pilsner på Færøerne.

”Eirikur havde allerede drukket sin den første øl, inden de fik betalt, mens Snorri mere tog tiltag i, at nyde sin øl. Jens Erik var den glade giver, og mens han ordnede det økonomiske med ekspedienten bag disken, stillede Snorre sig midt ud på gulvet – i fuld rank stilling, men den ene hånd i siden.

“Katastrofen”
Med højre hånd om flasken, satte han flasken til munden – og lagde nakken tilbage. Og så var det, at denne tilsyneladende ret harmløse handling, satte en uforudset kædereaktion i gang.

Den ranke stilling, som Snorri havde indtaget, med den efterfølgende lettere tilbagelænet manøvre, fik Bénédictiner liqueuren, bag livremmen, til hoppe op fra sit ”sikre” gemmested, idet Snorris mave pludselig indtog en helt anden position end den sædvanlige hængevom ud over bæltet. Flasken fortsatte sin flugt direkte ned mod cafeteriets hårde gulv, og katastrofen var uundgåelig. Snorris tiltænkte ”fisseliqueur” smadredes i tusinde stykker, mens indholdet hurtigt bredte sig ud over gulvet.

Det tog ikke Snorri ret mange sekunder at konstatere, hvad der lige var overgået ham! Ølflasken i højre hånd blev vendt 180 grader i luften, og med et kast mod cafeteriets endevæg, endte den på samme ynkelige måde som ”fisseflasken” på gulvet. ”Der røg det fisse”, skreg han af fulde hals ud over de måbende gæster i cafeteriet.

Der var tilsyneladende ingen, der turde gøre nogen indsigelser imod det udbrud, for alle lod som om intet var sket selv om det nærmest var umuligt at overse seancen. Alle var nervøse for, hvad Snorri mon kunne finde på, hvis der var faldet en forkert kommentar.

Snorri forsvandt ud af døren, og de to danskere og Joen fulgte bare efter – ligesom det tynde øl. Udenfor var kaproningen på fjorden i fuld gang. Eirikur var forsvundet uden nogen havde lagt mærke til det, så da de havde set robåden fra bygden Sumba, som ligger på Suðuroy, havde vundet i den store klasse, var det et helt perfekt tidspunkt til, at tage på rundtur i bygden hos Joens venner og familie.

Den færøske gæstfrihed
Jóansøka, er lige så meget befolkningens aktivitet ved gensidigt besøg, som den direkte underholdning i anledningen af sommerfesten, der har tiltrækningskræften for deltagerne. Foruden lidt mad ved naboen, familien og venner, er der altid en lille én til halsen, så det er meget få besøg, der bliver glemt på bygdeturen. I det hele taget er gæstfriheden på Færøerne, nok noget af det mest værdifulde for færingerne, for noget lignende findes vel næppe i hele verden?

Da alle, lige med undtagelse af Eirikur – der stadig gik sine egne veje, endelig tog Joens forældres hus i besiddelse, var tidspunktet blevet til lidt sent på aftenen. De begyndte så småt at affinde sig med, at det nok måtte være sengetid, da de skulle nå »Smyril« tilbage til Tórshavn næste formiddag. Men ligesom de mindst ventede det, dukkede Eirikur pludselig op – og ikke nok med det, han havde to unge piger med på slæb.

Pigerne
De to unge piger, på henholdsvis 16 og 17 år, havde været på bygdetur det meste af dagen, og var blevet lidt interesseret i Eirikur, som kun kunne komme af med pigerne, ved at tage dem med hjem til huset i Vágur. Hvis Snorri før, havde følt sig så træt til, at finde en seng for natten, så blev han pludselig meget nærværende.

Begge piger var en del beruset af dagens mange husbesøg, så den ene satte sig med det samme på Axels skød, hvor hun lagde meget kraftigt op til ham, for Eirikur havde bestemt ikke faldet for hendes tilnærmelser. Og posten, Axel, var ikke helt uinteresseret i den unge færøske pige, dog tog interessen en brat ende, da pigen pludselig overbrækkede gulvet. ”Hva’ satan i fænghullet”, råbte posten forskrækket, da han var lidt nervøs for, at han også var blevet overbrækket.

Den unge pige befandt sig nu selv siddende på gulvet, lige midt i sin egen ”suppe”, da Axel ved sit udbrud, også havde rejst sig op, hvilket resulterede i, at pigen var kuret ned gulvet – lige midt i suppedasen! Snorri var næsten for hurtigt henne for at hjælpe den ulykkelige pige op, og hans hjælpsomhed fortjente da også al mulig ære, hvis bare hjælpsomheden ikke havde grobund i noget helt andet end det, som det umiddelbart så ud til at være!

”Føj for satan”, udtrykte Snorri sin ”medlidenhed” overfor den arme pige, der nok ikke havde brug for et udtryk af den art til opbakning. ”Nu skal jeg hjælpe dig af tøjet, så du kan blive vasket”.

Snorris bagtanker
Nu var det ligesom de øvrige begyndte, at kunne genkende baggrunden for Snorris hjælpsomhed, for naturligvis havde manden en bagtanke med sin hjælpsomhed. Den unge pige blev hjulpet på benene, for derefter at forsvinde ovenpå med Snorri i et af de tilstødende værelser. Joen trak på skuldrene, som om den ”udvikling” ikke kunne være ret meget anderledes – men han kendte jo også Snorri bedre end de andre!

Joen så igen op mod værelset, hvor de to var forsvundet ind i, derefter gik han ud i et tilstødende bryggers for at finde en spand og en gulvklud, for efterladenskaberne på gulvet var jo ikke forsvundet af sig selv!

Efter gulvet var rengjort, stillede Jóen spand, klud og gulvskrubber hen i et hjørne i køkkenet. Det var efterhånden også blevet tid til lidt søvn, og da den anden pige, lige så stille var forsvundet ud af døren, var der ingen, der bekymrede sig om hende. Alle fandt sig en soveplads et sted i huset, lige med undtagelse af Eirikur, som fortsatte i sit eget selskab – med et par flasker snaps.

Fortsættes ……

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *