Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Danmark

Jah – det er da godt nok noget af et krav, jeg kommer med her, men hvis krigsbytter skal afleveres til rette vedkommende, så har jeg vel noget at have dette krav i?

I de trykte medier kan jeg bl.a. læse om, at flere borgerlige partier, kræver op til flere kulturskatte tilbage til Danmark, kulturskatte, der er blevet taget fra os som krigsbytte.

Island
De islandske håndskrifter, som ikke kan betegnes som krigsbytte, da Island engang hørte under Danmark – og derved også håndskrifterne – blev alligevel udleveret til Island i årene fra 1973 til 1997, idet Island er den rette ejermand af disse historiske håndskrifter. Sådan er det.

Sverige og Roskildefreden
Danmark har en hel del kulturskatte liggende i Sverige, helt tilbage fra år 1363 – og det er lige her jeg vil hen – for disse kulturskatte skal bare tilbage til Danmark!

Og så er det, at jeg kommer ind på Roskildefreden, der blev underskrevet den 26. februar 1658. Dengang var Danmark i en temmelig alvorlig knibe i krigen mod Sverige, en krig, der nemt kunne have kostet Danmark et totalt nederlag til vort broderfolk.

Dog varede Roskildefreden kun hen til august måned, men desværre blev dens vigtigste bestemmelser bekræftet ved Freden i København i 1660.

Danerne
Danerne udvandrede i sin tid fra det sydlige Sverige – altså Skåne, Halland og Blekinge, for, at bosætte sig i det dengang meget skovbeklædte – og senere det, som vi i dag kender som Danmark.  Så vi taler ikke ikke bare noget, der engang tilhørte Danmark, men taler om hele Danmarks vugge.

Nordens Union
Der har været gjort mange forsøg på, at få Norden samlet ind under i en eller anden form for Union, men broderfolk eller ej, dette kan vi slet ikke enes om.

Så når vi nu er kommet så langt, at vi taler om udlevering af krigsbytte, så må jeg kræve, at vi får Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Danmark – for det er landsdele, der historisk set hører sammen med det øvrige Danmark.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *