Træningshold søges

Efter at have gamle cykelvenner fra Sjælland på besøg – og ikke mindst, efter at have tage en træningstur med dem i den flotte natur på Bornholm, er min lyst til endnu flere træningstimer på landevejene blevet væsentlig forstærket.

Men jeg har også indset, at det kræver nogen at træne med – det andet er for ensomt!

 

Klemensker
For et par år siden forsøgte jeg, at få et træningshold op og stå sammen med Klemensker Fitness (KIF), hvor jeg træner spinning om vinteren.

Min ide var, at når et spinningshold træner en hel vinter sammen, så giver det ingen mening, at hele holdet holder sommerpause – derfor mente jeg, at her var der et potentiale, der ikke var blevet udnyttet i Klemensker. Den ide var KIF helt med på – men ikke spinningsdeltagerne, for der dukkede bare 1½ mand op til træningen på landevejen om sommeren.

Ølstykke
Allerede efter en træningstur, sammen med de gamle gutter i onsdags, blev jeg helt misundelig, på det sammenhold disse prægtige gamle ryttere havde sammen.

Det kan vi også her på Bornholm, hvis vi bare selv vil!!!

Så, lad mig høre, om der er tilslutning for ideen for ryttere i min aldersklasse til et seriøst cykelhold her på Nordbornholm?

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Træningshold søges

  1. John Kreiner skriver:

    Nu ved jeg ikke, hvor meget plads, du har, men du skal sgu da lave et lille “cykelrytter-pensionat”, hvor rødderne kan komme f.eks. en uge ad gangen sommeren igennem, få logi med let spisning, daglige cykelture ad ruter, du har valgt i forvejen, og gode hvilefasciliteter, når de kommer tilbage (på hjul hos dig), måske et lille cykelværksted, hvor de kan skrue cykler.
    Der må ligefrem kunne laved en skilling til dig på det.

  2. Erik Krog skriver:

    Ideen er slet ikke så tosset John – og selvfølgelig har jeg et cykelværksted, så det vil jeg lige fintænke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *