Bornholm Rundt 2017

Så er årets Bornholm Rundt på cykel vel overstået.

Egentlig er jeg hamrende ligeglad med tiden for gennemførelsen, bare jeg kan mærke, at jeg har trådt i pedalerne. Ja, så gammel er jeg altså blevet!

Jeg havde aftalt med to “yngre damer” (et par damer omkring min alder, derfor er betegnelsen “yngre” meget udsøgt i denne forbindelse), at vi skulle køre sammen, samt skulle vi ind på depotet i Svaneke (hvilket jeg normalt ikke plejer).

Kraftig modvind
Bornholm badede sig i strålende solskin, med en vestenvind på 9 m/s. Enhver, der kender til de bornholmske bakker, ved, at det vil sige det samme som, at vi fik stiv modvind op over bakkerne på Nordlandet. Til gengæld kunne vi skrue farten en del op, hele vejen til Svaneke – og det skal jeg lige love for, den blev.

Plan er en ting ….
Der har vel været i omegnen af 1000 deltagere, og selv om vi blev sendt af sted i grupper, så fylder dette antal en del på vejene. Så vor plan om samkørsel blev allerede et problem indenfor de første 10 km. Jeg kunne ikke finde mine makkere, og de mente, at de kunne have kørt forbi mig – uden at have set mig. Ja, hvad mener I?

Nå, jeg satte farten ned, og pludselig kunne jeg høre Grethes kendte stemme bag mig. Vi var samlet igen. Men det varede vel omkring til Pedersker, tror jeg, for så var der godt nok gang i det felt jeg lå i, så da vi nåede lidt før Dueodde, kunne jeg kun konstatere, at mine piger ikke var med. Min plan blev så, at jeg ville vente på depotet i Svaneke. Men igen – en plan er én ting, virkeligheden er en anden.

Svaneke depotet
Men ….. Svaneke depotet var et mylder af mennesker, så da jeg endelig fik parkeret cyklen, kunne jeg bevæge mig ind i hallen for at få lidt at spise – og jeg mener lidt.

På ture omkring de 100 km spiser jeg meget lidt, da jeg normalt kan køre på en overdosis af druesukker – men nu var jeg på depotet, så kunne jeg lige så godt bide til bolle.

Jeg fandt mig en grovbolle med leverpostej, og så var det ud til cyklen for at få flaskerne fyldte igen – for denne sol krævede sin væske. Herefter tog jeg endnu et blik ud over den store skare af motionscyklister – men “mine piger”, Bodil og Grethe, var slet ikke til at få øje på. De kunne jo også være kørt videre uden af have set mig – den sætning havde jeg hørt før på turen!

Modvinden
Altså på cyklen igen. Nordlandet ventede med alle bakkerne – og ikke mindst, modvinden. En vind på 9 m/s overser man ikke lige med det samme.

Men alt har en ende, så da jeg ankom til målet i Rønne, kunne jeg konstatere, at pigerne endnu ikke var kommet i mål.

Jeg fik pakket min cykel i bilen, klædt lidt om, og gik tilbage til målområdet for at få min pølse og cola. Måske dukkede pigerne så op på et tidspunkt?

Mine billeder
Det var først da jeg klar til at køre tilbage til Tejn, at jeg så pigerne komme i mål. Jeg nåede lige at hilse på Grethe inden bilen drejede nordpå.
Desværre kunne jeg ikke tage billeder ude på ruten, så mine læsere må nøjes med billeder fra målområdet.

Her kan man til gengæld så se, at foreningen “Viking” har gjort sig store anstrengelser, for at deltagerne skal have et godt sted at være – efter en tur på 103 km.

Cyklerne bliver placeret på dertil indrettede cykelstativer på en meget enkelt måde. Der er pladser inde og ude – og i dagens solskin, blev det meste af pladsen udenfor, meget hurtig besat. Der blev taget billeder af deltagerne, som efterfølgende kan findes på nettet. Heller ikke musik manglede der – joh, vi havde en rigtig dejlig dag på turen omkring Bornholm – trods den meget hårde modvind.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *