Billeder fra Thailand

Min fætter, som bor i Thailand, er en ret flittig fotograf. Hver måned sender han en hel del billeder og lidt tekst, så jeg kan følge lidt med i, hvad han og familien oplever i dette østlige hjørne af den store Verden.

Som jeg før har skrevet, har jeg aldrig været i Thailand, så måske er det en fejl i min rejseaktivitet. Dog har jeg været i “omegnen”, da jeg engang har været i Singapore, men den del af Verden har aldrig rigtig fanget mig. Jeg er mere til Norden – og især Færøerne.

Det skal dog ikke forhindre mig i, at dele min fætters oplevelser – som jeg finder ganske interessante – med min blogs læsere.

Khao Phansa
Der er kun 8 dage tilbage, inden alle lys skulpturerne til det store Khao Phansa skal være færdig, – så mange hjælper til, både unge og gamle giver en hånd med for at færdiggør lysene, så der var travlhed rundt omkring i hele provinsen Ubon Ratchathani.

Nogle af skulpturerne kommer langvejs fra, og i mange familier og foreninger er det en tradition, at tage ind til Ubon by i nogle dage i medens der er lysfestival.


En bisættelse

Det var en kæmpe bisættelse, da vores ven Hjars far blev bisat, ikke alene havde den afdøde 10 børn, som alle havde deres familier, med deres børn, børnebørn og oldebørn.

Udover det, så var han et populært menneske, som var utroligt afholdt af alle.Der var mange hundrede mennesker, som var kommet for at sige et sidste farvel.

Thailands nye Konge
Som noget nyt var prinsesse Sirinhorns Khao Phansa Lys stillet op ved siden af kong Rama 10, Thailands nye Konges Khao Phansa lys.

Som sædvanlig er det et smukt og værdig Khao Phansa lys der repræsenterer kongen.

Festlighederne op til det store optog, starter allerede 1. juli, i parken Thung Sri Muang, med flere forskellige former for underholdninger i løbet af dagen, og hver aften var der musik, sang og Thaidans på scenen.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *