Prinsen og ligestilling

Debatten, der for tiden går om ligestilling i kongehuset – eller rettere, Prins Henriks opfattelse om ligestilling for monarker i vor tids monarkier, er nu på sit højeste. Men her vender den gode Prins det hele på hovedet – efter min mening!

Vi tager lige vor grundlov om arvefølgen for omtalte:

Danmarks Riges Grundlov
Kapitel I
§ 2
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

Når man læser ovenstående, så kan en tilgiftet person, til en tronarving, aldrig få kongemagten i Danmark. Dette kræver en ændring af vor grundlov, og det er ikke noget man bare lige gør!

Prinsens opfattelse
Prins Henriks opfattelse (som jeg læser det) er baseret på, at hvis en “udefra” bliver gift med en dansk kronprins, så bliver kvinden automatisk Dronning – det samme sker ikke for en mand, som i prinsens tilfælde. Han vedbliver med at være prins.

Middelalderen
Prins Henrik har forklaret sig med, at han ikke kan forstå, at han skal være under sin kone!?!

Hvad er det for en middelalderlig indstilling, som den mand kører frem med i et samfund med ligestilling? Skulle folketinget så heller ikke acceptere en kvindelig Statsminister?

Hvis manden går ind for ligestilling, ville han selvfølgelig anderkende en kvinde som sit overhoved, på samme måde som en mand kan være det! Men Prinsen fastholder, i flere omgange, sin indstilling om en kvindes placering i hierarkiet – med manden som overhoved. Den mand hører til i en helt anden tidsalder!

Da Margrethe og Henrik blev gift, gik manden ind på de vilkår, der fulgte med i giftermålet, også med hensyn til begravelsen af Danmarks monarker. Hvis han stadig fastholder sin beslutning om en anden begravelse, end den officielle, er der kun en skilsmisse tilbage – ellers fanger bordet!

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Prinsen og ligestilling

  1. Erik Rudolf skriver:

    Stakkels mand; han har tabt fornuften.
    Burde han lukkes in?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *