En kraftig udfordring

Jeg kan ikke lade være med at tage hatten af for Bornholms Tekniske Samling’s smed, Ebbe, for den mand kan godt nok trylle med de traktorer, som vi får ind på museet.

En rustbunke
Se lige på de billeder af den Case traktor – billeder, der er taget den 9. maj 2017.

Den traktor er en ren rustbunke, som, for mig at se, er lige til skrotpladsen – men ikke for smeden Ebbe. Traktoren er bare en udfordring, som alle de andre opgaver han får serveret på værkstedet.

Banke rust
Hver tirsdag formiddag slog jeg lige en smut ned om værkstedet, for lige at minde Ebbe om dagens opgave – at banke rust – for det var det eneste, jeg kunne få ud af det projekt.

Men hver gang jeg kom forbi, var Ebbe kommet et skridt videre med opgaven.

Den gamle Case traktor blev langsomt, men sikkert, skilt ad i mange dele – for derefter at skulle udsættes for en sandblæsning, med efterfølgende grundmaling.

Men motoren så ud til at være en uoprettelig del af projektet – altså, set fra min side.

I sidste uge
For en uge siden gennemgik rustbunken så den planlagte forandring – altså en sandblæsning m.v.. Jeg var meget spændt på resultatet, men måtte vente lidt endnu, for traktoren stod endnu udenfor under sit beskyttende plastic.

Men – i går fik jeg øjnene op for forvanlingen af rustbunken. Nu begyndte det at ligne noget, for Ebbe var kommet endnu videre med sit (for mig) håbløse projekt.

Mange projekter
Nu er det bestemt ikke første gang Ebbe tryller på værkstedet, men hvis du er interesseret i, at se hvilke færdige projekter – af lignende art – vi har på Bornholms Tekniske Samling, så skulle du slå et smut ud til museet, for det er bestemt et besøg værd.

Det kunne jo også være, at jeg kan tage dig med en tur omkring vort værksted, så du med selvsyn kan se hvilke opgaver vi er i lag med?

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til En kraftig udfordring

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Fantastisk at der stadig findes gode håndværkere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *