Ulven til Dyrehaven

Jeg husker endnu meget tydeligt, at der på et tidspunkt var stor tvivl om, at der kunne være tale om en ulv på spil i Dyrehaven ved København. Et rådyr var blevet dræbt af et voldsomt rovdyr – der kunne være en ulv, derfor blev et hav af jægere alarmeret for at dræbe dette rovdyr. Der var nærmest tale om panikhandling – for en ulv så nær København kunne jo aldrig gå!

Lige så hurtigt som panikken greb om sig, lige så hurtigt faldt den ned, da det blev klart, at her var der bare tale om en hund i “ulveklæder”.

Ulven i Jylland
Alle har efterhånden opfattet, at ulven har slået sig ned i Jylland – og ikke mindst de landmænd, der har mistet en del får på den konto. Nu har ulven i det jyske fået otte ulveunger, så i løbet af nogle år, vil denne flok helt sikkert formere sig – til stor skræk for ulvens naboer.

Så derfor er debatten godt i gang på medierne – for “selvfølgelig” skal ulven da have lov til at være i den danske natur. Jeg har da også noteret mig, at de der mener “naturen skal gå sin gang” i dette spørgsmål – IKKE er naboer til den omtalte ulveflok!

Ulven til Sjælland?
Jeg har ligeledes noteret mig, at de samme kritikere ikke vil tage stilling til, om de også syntes det er i orden, at ulven kom til Dyrehaven nær København? Et svar til dette spørgsmål er, at nu er ulven kommet til Jylland – og det er det vi diskuterer – og intet andet. Et eller andet sted syntes jeg slet ikke, at der er blevet skiftet emne 😉

Det er dobbeltmoral af værste skuffe!

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *