BTS’s smede er guld værd

Når man går en tur rundt i Bornholms Tekniske Samling’s (BTS) meget store udstilling – og kommer forbi vor traktor udstilling, kan man meget godt få det indtryk, at vi har været enormt heldige med, at finde traktorer som er i pæn stand. Men det er bestemt ikke altid tilfældet.

Da jeg i går slog et smut forbi vort værksted, var der kommet en “ny traktor” ind til behandling.

Da jeg meget hurtig konstaterede tilstanden på den nye udfordring, kunne jeg samtidig konstatere, med sidste traktor i mente, at vore smede er guld værd for BTS!

Rustbunke
Sidste år så jeg, på samme måde, disse smede trylle et vrag om til et yderst flot eksemplar indenfor samme kategori – derfor måtte jeg have et billede af starten på den nye opgave, for det ligner noget, der er løgn.

Frivillige
På BTS er vi alle frivillige, og når jeg ser hvilket arbejde disse smede præsterer, kan jeg ikke lade være med at tænke, at de gamle håndværkere er deres vægt værd i guld.

Vi kustoder åbner museet kl. 10:00, så vi ankommer en god halv time før – men her har vore smede allerede været i gang fra omkring kl. 6 om morgenen.

Hatten af for dem – og jeg har en hat!

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *