Tyrkiet – fra demokrati til “demokratur”

Vi kan vel ikke helt sammenligne Hitlers valg i 1932 med valget i går i Tyrkiet, hvor Præsident Erdogan fik en magt, der nærmer sig en diktators magt. Tyrkiet gik fra et demokrati, over til noget der kan minde om et islamisk samfund, med kraftige diktatoriske undertoner.

Hitler og Erdogan
Med hensyn til Hitlers valg i 1932, der siden førte manden frem til “Tysklands Fører”, blev resultatet en sejr for NSDAP, der dermed blev Rigsdagens største parti. Dette blev starten til det, vi efterfølgende kunne læse i historiebøgerne om, Den 2. Verdenskrig!

Om resultatet i Tyrkiet kan sammenlignes med Tysklands i 1932, vil kun fremtiden vise, men når vi taler om en Diktator, der har den lovgivende, udøvende og dømmende magt, så kan alt ske.

Nazisme, Holland, Tyskland og EU
Kan jeg så tillade mig, at sammenligne (hvilket jeg heller ikke direkte gør) Hitler med Erdogan? I det spørgsmål vil jeg nok sige, at samme Præsident Erdogan går adskillege skridt videre, ved at udråbe styret i Holland og Tyskland som nazistiske, samt anklage Hollands FN-styrke for, at være skyld i massehenrettelser i det tidligere Jugoslavien. Erdogan gør alt for, at forholdet mellem EU og Tyrkiet skal forværres!

Et af Erdogans argumenter for et “ja” var bl.a., at dette ville give en mere direkte adgang til EU. Som jeg ser det, er EU nu totalt lukket for Tyrkiet med resultatet af den afstemning!

Valget i går
Kan man overhovedet tale om et demokratisk valg i Tyrkiet i går. Det meste af den frie presse sidder i fængsel. Politiske modstandere (altså andre, der er af en anden opfattelse end Præsidenten) sidder ligeledes i fængsel – eller er flygtet fra Tyrkiet. Dele af Tyrkiet er i undtagelsestilstand, hvilket vil sige, at befolkningen i de områder er forhindret i at stemme!

Stemmefusk?
Det sidste jeg så kan læse i vor danske presse er, at:

Der blev spillet på på en ulige bane, da tyrkerne stemte ved folkeafstemning, siger to internationale aktører. De to internationale observatørgrupper retter en sviende kritik mod folkeafstemningen i Tyrkiet, der vil give præsident meget stor magt. Den lever ikke op til en demokratisk afstemning, konstaterer de.

Der blev ifølge observatørerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådets Parlamentariske Forsamling “spillet på en ulige bane” ved afstemningen søndag. »Generelt levede folkeafstemningen ikke op til Europarådets standarder. De legale rammer var utilstrækkelig til at gennemføre en ægte demokratisk proces,« konkluderer observatørerne. (Kilde, ritzau)

Tyrkere i Danmark
Der er et stort flertal af tyrkere i Danmark, der har været med til, at give Erdogan den magt som valget afgjorde i går. Jeg forstår slet ikke, at tyrkere, som er bosat i Danmark, kan stemme til et valg i Tyrkiet.

Min datter, som havde boet i Norge i adskillige år, kunne ikke engang stemme ved vort sidste folketingsvalg. Hvorfor denne forskel?

Og så brokker de tyrkiske myndigheder sig over, at de ikke får lov til, at føre deres valgkampe i EU. Deres nationale valg hører hjemme i Tyrkiet og ingen andre steder.

Hvis de ikke kan leve med det, så tag dog hjem igen!

Foto: Erik Rudolf ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Tyrkiet – fra demokrati til “demokratur”

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Hej Gamle Jas!
    Jeg er helt enig i dine betragtninger,hvis Erdogan indfører dødsstraf, ja så er Tyrkiet helt ude af EU og det mener jeg er godt,for EU har vist problemer nok,flygtninge strømmen til Italien er ved at være ude af kontrol igen,bevogtningen af de ydre grænser fungerer ikke! Men jeg synes at det vil være fint,hvis de tyrkiske ja sigere vil tage tilbage til Erdogan!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *