Diabetes, en folkesygdom

Jeg ved det godt – jeg har skrevet om den sygdom før, men et eller andet sted, så tror de fleste, at diabetes kun handler om at tage en pille om dagen – og “så er den klaret”!

Jeg har selv diabetes, type 1, som er insulinkrævende. Jeg kan ikke klare mig uden insulin, for så dør jeg. På den anden side, så forkorter insulin mit liv, da det tærer på organerne. Derfor går jeg jævnligt til kontrol ved min livlæge i Allinge. For, i min alder – sammen med mit forbrug af insulin – kan jeg godt blive noget i tvivl om, hvor lang tid “jeg stadig er aktiv” i dette liv. Så er det sagt. Det er der selvfølgelig ingen i min familie, der bryder sig om at høre, og derfor gør jeg også en kraftig indsats for at “snyde” denne kendsgerning med sygdommen.

Mange patienter, der går med en type 2 diabetes, kan sagtens gøre en hel del for at slippe af med deres sygdom, det kan en patient med en type 1 ikke. Bordet fanger. Derfor forstår jeg ikke alle dem, der render rundt med med den opfattelse, at en pille klarer den sag. Intet er mere forkert!

Motion
Jeg er så heldig, at jeg har dyrket motion i det meste af mit liv, så jeg har slet ingen problemer med at motionere, hvilket er et must, hvis man skal holde sin sygdom “stangen”, for det er her, vi kan bidrage til, at holde vore organer i bedre form.

Et familiemedlem, som er læge, fortalte mig, at min cykling, på det plan jeg dyrker det, er det helt rigtige i min situation. Derfor sætter jeg mig et mål hvert år for min cykling, et mål, der “tvinger” mig til at træne så seriøst, som det nu engang er muligt.

Jeg har før sagt, at langt de fleste kan cykle 100 km – udfordringen ligger i, at træne sig op til en tidsramme for de 100 km, som er målet i sig selv. Her på Bornholm har vi motionscykelløbet “Bornholm Rundt”, er tur på 103 km. Dette cykelløb er nærmest skræddersyet til mit formål.

Alder
Jer er efterhånden blevet 72 år, og da jeg har en insulinkrævende diabetes, er det ikke altid min bedre halvdel syntes om, at jeg træner ude på de bornholmske landeveje, men alternativet er ikke værd et overveje. Af og til kunne det være godt med en “lidt fast trænings kammerat”, for jeg kan godt blive ramt af insulinchok – selv om jeg endnu har det til gode. Men da jeg “planlægger” mine træningsture omkring en time før jeg springer på cyklen, kan det kun blive til en ønsketænkning.

Følgesygdomme og ansvar
Med sygdommen diabetes, er der en hel del følgesygdomme, og hvis ens egen indsats er mere eller mindre ikke eksisterende, så går det rigtigt galt. Et generelt for højt blodsukker giver et dårligt blodomløb, hvilket går ud over de lemmer, der har de yderste pladser på kroppen. Derfor hører vi tit om amputationer af fødder og ben, hvor sårdannelser sætter sig som koldbrand, hvilket man dør af.

Der en hel del andre følgesygdomme, når man har diagnosen diabetes. Ud over det omtalte, er der hjertekar sygdomme, nyrelidelser, tandsygdomme, søvnapnø, øjensygdomme, nervekomplikationer, led og muskellidelser, kramper og en hel del andet. Så der er al mulig grund til, at tage denne sygdom meget alvorlig!

Hvis du kan “leve” med disse følgesygdomme, risici, sprøjte dig med insulin 4-5 gange om dagen og tage mindst lige så mange blodsukkerprøver, samt, at du ikke føler noget ansvar overfor din familie og dig selv, så er en diabetes lige sagen for dig, – hvis du ikke tager den alvorligt. Omvendt, hvis du da stadig kan gøre noget for dit helbred, så skal du virkelig tage denne sygdom alvorligt, for den kan ramme dig, når du er mindst venter det.

Diabetes er blevet en meget alvorlig folkesygdom, og der kommer stadig flere og flere på den konto. På verdensplan taler vi om mere end 500 millioner mennesker med diabetes.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *