Stendigerne ved Stammershalle

Nu er det ikke de Sønderjyske diger jeg har besøgt, ligesom Jørgen Varnæs, folketingskandidat og sagfører, bildte sin kone, Minna,  ind i TV-serien “Matador”, men derimod stendigerne ved Stammershalle, der ligger et par km sydøst fra Tejn.

Misholdt
Selve området omkring klippehulerne ved Stammershalle er meget misholdt, og som man kan se på stendigerne, så har mosset sine kronede dage på digerne, for hele området trænger til en oprydning, hvis dette unikke område skal trække flere turister.

Men et eller andet sted har naturen sig egen charme, hvilket også fangede mig på mine cykelture gennem området, det har den unikke historie, at her bosatte de første bornholmere sig for noget, der kan regnes 10.000 år tilbage i tiden.

Oprydning i området
Sidste år konstaterede jeg, at det var en oprydning igang op til stedet ved klippehulerne, dog var man endnu ikke kommet så langt til de historiske huler endnu – om de gør det, er nok en anden sag, men jeg har da lov til at håbe.

Bautastene
Ud mod havet er der rejst flere “bautastene”, som er egentlige gravstene. Helt ude på kanten til Østersøen af bopladsen, findes tre “bautastene”, og længere inde i skoven findes lignende rejste stene. Gravpladserne er både anvendt i bronze- og jernalderen.

Området med bautastenene er aldrig blevet udgravet, hvilket er lidt bemærkelsesværdigt, især når man tænker på, at ved udgravningen, andet sted i området, i 1948-51, fandt man blandt andet sværd, lerkar og rester af skjolde og beslag til bælter.

Gravpladser
Det er gravpladserne fra jernalderen, som er mere spredt i terrænet, altså dem i skoven lidt længere inde fra kysten. Disse grave består både af urne- og jordfæstegrave (hvor den afdøde blev lagt ned i jorden), så det var bestemt ikke alle, der blev brændt inden de kom i jorden dengang.

Der er også fundet en hel del flint redskaber på Stammershalle, som vidner om, at der har boet mennesker helt tilbage til jægerstenalderen – og nu taler vi om årstal som ligger helt tilbage til årene 7500-5500 f. kr. altså for næsten 10.000 år siden.

Gammelt skur
Jeg kunne konstatere, at et gammelt skur er kommet for dagens lys under oprydningen i skoven. Skuret står ret tæt på stendiget ud mod vejen.

Selv om skuret i dag er til at få øje på, så har jeg aldrig før lagt mærke til dette skur. Det fortælle så bare, hvor tilgroet hele området har været.

Mange oplevelser
Og hvad får så en person til at tage billeder af det beskrevne? Nu ligger en cykelrytter ikke altid med tungen med på forhjulet, vi ser os også omkring i naturen på vore cykelture, og Bornholm er vist nok noget af det mest interessante i hele Danmark, man kan komme ud for. Intet sted i Danmark, kan man komme ud for så mange motiver – samlet på én ø, hvor naturen byder på så mange forskelligartede oplevelser. Derfor!

Klik på billederne, og du ser dem i en helt anden størrelse!

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *