Hackerproblemet

Jeg har i de sidste par måneder fået en del henvendelser fra det store udland vedrørende min blog. Først fik jeg en hel del uforståelige tegn, der slet ikke havde nogen mening – en masse bogstaver og tegn i en stor pærevælling – i forbindelse med mit indlæg fra flygtningelejrene i Iraq, hvor min gamle hjemmeværnskammerat var på besøg med pengehjælp, tøj og meget mere.

Et eller andet sted forbandt jeg det med, at det nok var modstandere af mit indlæg om flygtninge, der var flygtet fra ISIS’s hærgen i Syrien. Efter et par måneder skiftede henvendelserne over til rosende ord (på engelsk) om min blog – ja, der var slet ingen grænser for, hvem de havde anbefalet bloggen til.

Ingen af disse kommentarer blev godkendt af mig, for har jeg først godkendt en fremmed kommentar, så er der næsten fri adgang til bloggen, og så er der ikke langt til et hackerangreb – hvis det er det, der er den skjulte dagsorden med henvendelserne?

Nu er henvendelser på det sidste gået over til, om, hvad jeg gør for at forhindre et hackerangreb – for det må da være træls at se års arbejde bliver ødelagt?

Nu syntes jeg, at min mistanke bliver bekræftet. Men …., bliver min blog angrebet af hackere, så er det bare ærgerligt, men det vil nok ikke stoppe mine blogs, for så starter jeg bare en ny blog. Længere er den faktisk ikke – selv om over 1500 indlæg med masser af billeder går tabt.

Men indtil da, vil jeg da gøre mit til, at min blog vil overleve 🙂

Foto: Randi Krog Belseth, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *