Henrik Kokborg i Iraq

Endnu engang er min gamle hjemmeværnskammerat, Henrik Kokborg, billedet th., på “tur” i det krigsramte mellemøsten, hvor han denne gang har sat fokus på de befriede byer i Iraq – byer, der er befriet fra Islamisk Stat (IS).

Og endnu engang har jeg fået lov til, at bruge Henriks billeder og tekst fra hans oplevelser – og så gør det bestemt ikke noget, at Henrik samtidig er en fremragende fotograf.

Henrik Kokborg, den 6. januar 2017
I morgen tager jeg igen til Kurdistan i Nordiraq, hvor jeg skal besøge de byer, i Mosul Provinsen, som fornyligt er blevet befriet fra Islamisk Stat.

Som altid kan I følge min tur på Facebook. Men nu må jeg vist se og få pakket 🙂

Her er et par enkelte billeder fra tidligere ture.


Den 8. januar
Henrik Kokborg rejser til Irbil i Iraq fra Ankara Esenboga Airport (ESB).

Der er godt nok langt til Kurdistan i Nordirak 😕

På grund af sne i Istanbul har vi været strandet her siden i går. Forhåbentlig når vi vores mål i nat…. 24 timer forsinket 😦
I morgen tidligt skulle vi gerne være på vej til Mosul Provinsen.

Den 11. januar
Her i Kurdistan, Nordirak går det godt.

Vi ankom med ca. 48 timers forsinkelse, hvilket har betydet, at vi har rigtigt travlt.

Derfor har jeg ikke givet lyd fra mig før nu.

Plejer jo at skrive lidt om hvad jeg laver på mine ture, men de historier må vente til jeg kommer hjem.

Men som I kan se på billederne nyder jeg godt af den kurdiske gæstfrihed, som er helt i særklasse 😊

Den 12. januar
Er på vej til nogle flygtningelejre, der rummer flygtninge fra Mosul. Der kommer nye flygtninge hver dag.

Vi har set flere militære lastbiler komme kørende med nye flygtninge, der har krydset frontlinjen for at komme i sikkerhed hos kurderne.

De skal igennem flere afhøringer, inden de kan komme til lejrene. Det skal de fordi, man er bange for, at der er Islamisk Stat folk iblandt dem. Jeg skriver senere lidt historier fra vort besøg i lejrene.

Billederne er fra en af de netop befriede byer, hvor nogle få så småt er vendt tilbage og forsøger at få deres dagligdag igang igen i ruinerne.

Den 13. januar
Forleden var vi i Basiqa (Basik), der ligger lige uden for Mosul i det kurdiske område i Nordirak.

Byen har altid været det levende bevis på at forskellige religioners fredelige sameksistens.

Her lever yadizidier, shabaks, kristene, assyrere og arabiske muslimer side om side og man ser deres helligdomme ligge ved siden af hinanden, rundt omkring i byen.

Selv begravelses pladserne ligger klods op af hinandens (kan ses på et af billederne neden under).

Men i juni 2014 angreb og overtog Islamisk Stat byen og omdøbte den til Duá byen (byen for bøn).

Alle flygtede fra byen, undtagen mange af de muslimske arabere. Derfor stod byen mere eller mindre tom, og Islamisk Stat plyndrede derfor byen for alt, hvad der havde værdi. Undtagen hos de muslimske arabere. Islamisk stat mærkede deres hjem og forretninger så de var beskyttet mod plyndringer (som man kan se på et af billederne).

Derfor er det meget nemt at se, hvor de muslimske arabere boede og havde deres forretninger da de er de eneste, der ikke er plyndret og hærget.

I de, ca. to år Islamisk Stat havde kontrollen over byen har de forberedt sig på at kurderne ville forsøge at generobre byen. De har lagt snedige miner over alt, lagt store vejsidebomber langs alle indfaldsveje og nedgravet miner rundt om hele byen. Derfor venter der et kæmpe arbejde for de kurdiske Phsmergaer med at få uskadeliggjort alle minerne.
Derfor er kun meget få civile vent tilbage til byen, der fremstår meget øde.

Islamisk Stat har hærget og smadret de forskellige trosretningers helligdomme med undtagelse af moskérne. Der venter især de kristne og Yazidierne et meget trist syn når de vender tilbage. Alt er smadret. Gravpladser, altre, mindesmærker osv.

På billedet af korset på døren, har Islamisk stat skrevet: ”Til dem der tilbeder korset. Islam forbliver staten”

Da vi kørte omkring i byen stoppede vi ved en af kirkerne. Da vi bevægede os ind på kirkens område var det med største forsigtighed pga. risikoen for miner. Inde på kirkens område var alt smadret. Vi turde ikke gå ind i selve kirken, da det betød at vi skulle åbne en dør og det turde vi ikke.

Vi mødte nogle yazidier, som viste os ind til en af deres helligdom. Den var blevet sprængt i luften af Islamisk Stat, men de var i gang med at rydde op og havde taget deres bedested i brug selv om den ingen tag havde og var meget medtaget.
Fra yazidi gårdspladsen kunne jeg se toppen af en kirke, hvor korset stadig vejede og i lige linje bagved stod moskéens mineret. Yazidi gravpladsen var lige ved af den muslimske, kun adskilt af en lille mur.

Virkelig en by, hvor forskellige trosretninger har levet side om side med hinanden med respekt for hinandens forskelligheder. Jeg håber den i fremtiden vil finde tilbage til det den var før Islamisk Stats hærgen.

Hvis I føler for at hjælpe hernede, vil jeg opfordre jer til at støtte Mission Øst´s nødhjælpsarbejde hernede. De gør et fantastisk arbejde. MobilePay 20 13 12 12

Nu vil jeg lade billederne tale

Foto og tekst: Henrik Kokborg ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *