LLR – mere røget end speget?

llrDen nye Politiskole har allerede trukket store overskrifter, selv om den endnu kun er på tegnebrædtet.

Beliggenhed
Sagen er, at Regeringen havde et  “ønske om” at den nye Politiskole skulle ligge indenfor en given afstand fra København, således, at hele Vest- og Nordjylland var helt udenfor interesse for beliggenheden.

Opgaven blev således lagt ud til de Borgmestre – i det øvrige Danmark – så de kunne byde ind med deres løsning på den nye Politiskole, hvilket så kunne give de ansvarlige i Regeringen et rigtig godt materiale for en god økonomisk løsning til alles tilfredshed. En rigtig god idé!

politiHerning
Der er vel ikke noget at sige til, at overraskelsen var meget stor, da Herning blev udvalgt som stedet for den nye politiskole – idet Herning, slet ikke var indenfor det område, der var udvalgt som attraktivt for en beliggenhed!

Vennetjeneste!
Mange Venstreborgmestre siger da også rent ud, at valget i Herning er en tilbagebetaling for den støtte som Hernings Borgmester, Lars Krarup (V), gav Lars Løkke Rasmussen (V) i 2014, der resulterede i, at Lars Løkke, med det yderste af neglene, kunne blive på sin formandspost i Venstre!

Dette går også under betegnelsen vennetjeneste!

llr-aHaderslev og Vejle
Også Haderslev havde budt ind på opgaven, og som jeg har forstået det, havde Borgmesteren, Hans Peter Geil (V), i tankerne, at det nedlagte Haderslev Hospital ville være den perfekte løsning på opgaven. Jeg har selv været et par gange på nævnte Hospital, og jeg støtter Hans Peter Geil i denne vurdering, – i stedet for, at bygge en helt ny politiskole!

Også i Vejle er man stærkt forundret over Regeringens beslutning – og ligesom i Haderslev har Vejle en Venstreborgmester. Dette kan kun give en masse intern uro i Venstre!

Røget?
Noget siger mig, at Lars Løkke Rasmussen er noget mere røget end speget, hvilket billedet ovenover så godt illustrerer! Helt ærligt, så er jeg sgu ikke ret imporneret over Statsminister, Lars Løkke Rasmussen og Justitsminister, Søren Pind, i denne sag!

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *