Tibet sagen – en rigtig rådden sag

Da denne sag var helt aktuel i 2012, skrev jeg også om den på bloggen – for jeg tror denne sag er rigtig rådden!

tibets-flagDen kinesiske præsident besøgte Danmark tilbage i juni 2012. Det var dengang meget magtpåliggende, at den kinesiske præsident ikke blev mødt af demonstranter med bl.a. det tibetanske flag – for så kunne det gå ud over en vigtig handelsaftale med Kina!

Vi har alle set de billeder på TV, hvor politiet flår tibetanske flag ud af hænderne på demonstranter – og hvis nogen er i tvivl, så har vi altså ytringsfrihed her i landet, og politiets aktion er et direkte slag imod vor grundlovs § 77, som siger: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Men også § 79 er berørt i denne sag, som siger: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

politiPoliti og politikere
Jeg har kendt en del politifolk i mit liv, og nok til at vide, at politiet IKKE bare gør som TV viser- uden, at de har fået en lodret ordre til deres aktion! Og det er netop det der er kernen i sagen – hvem har givet denne ordre?

Her kan der være to svar på dette spørgsmål, enten er det Justitsministeren (her taler vi om Morten Bødskov fra S), eller også er det dennes chef, Statsministeren (og her er det Helle Thorning-Schmidt fra S)? Eller sagt på en lidt mere direkte måde, så er det regeringen, Helle Thorning-Schmidt, der i denne sag er på anklagebænken!

Sigtelser i sagen
Nu er sagen kommet så langt, at en vicepolitiinspektør og en politikommissær er blevet sigtet i “Tibet-sagen”. De mistænkes for at have løjet i retten. Disse sigtelser er blevet rejst af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), kort tid før Tibet-kommissionen indleder sine afhøringer. Jeg har også kunne læse mig til, at omtalte politiledere blev anmeldt til politiklagemyndigheden, efter det blev afsløret, at Københavns Politi havde forsøgt at skjule Tibet-flag for den kinesiske præsident under et besøg i 2012.

Denne sag kan meget godt vise sig, at være sprængstof i forbindelse med vort lands Grundlov, for hvis landets politikere har tilsidesat Grundloven i denne forbindelse, er det yderst alvorligt! End ikke formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, har villet give en kommentar, dertil er sagen alt for ømtålelig.

Lidt spændende – og måske også for spændende, derfor kan jeg godt have mine tvivl om, at denne sag nogensinde bliver “helt opklaret”?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Tibet sagen – en rigtig rådden sag

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Ja-det er en stinker sag,med mange værkelige “hændelser”,selvfølgelig er det en ordre på ledelsen! Nu håber jeg at de får de rigtige personer frem,for indtil nu har de”dækket”over hinanden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *