Vintertræning

Så er tiden kommet til vintertræningen, hvor racercyklen bliver hensat til en plads på loftet. Vintertræningen består af styrketræning og spinning i et, for mig, fitnesscenter i Klemensker, samt vil landevejene stadig blive brugt, i det omfang det nu kan lade sig gøre, men på en MTB-cykel.

img_7881aDen indendørs cykling (spinning) i Klemensker, har jeg en opfattelse af, bliver tilpasset det klientel, der møder til træningen – og det er vel for sin vis også i orden. Det vil så medføre, at jeg flytter min egen træning, fra de etablerede hold, til selvtræning – for det får jeg mest ud af.

Ingen udfordring mere
Vi har flere kvindelige trænere (ingen af hankøn) til indendørs cykling, og det er også i orden – jeg har bestemt ikke noget at indvende her. Men – siden den sidste mandlige træner forlod indendørs cykling, er vi blevet til meget få mandlige deltagere på holdene (måske hænger det sammen?). Eller for at skrive det lige ud, så er jeg eneste “hane i kurven” mellem 8 til 10 kvinder – og når så øvelserne ikke mere har den samme udfordring, så bliver jeg nødt til, at finde andre metoder!

IMG_6576aLandevejs træning
For det meste træner jeg alene på landevejene, så der er intet nyt i, at jeg nu også vælger at selvtræne om vinteren – for i sidste ende er det det jeg får mest ud af.

Jeg kunne selvfølgelig også vælge et andet træningscenter, men her er der ingen garanti for, at dette bliver bedre. Så venner, fra i dag vil I kun se mig i træningscentret på mine egne tider, og ikke mere på holdene for indendørs cykling.

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *