Stemningsbilleder fra Tejn Havn

img_7805aDa jeg alligevel var på havnen i går, tog jeg selvfølgelig nogle billeder af havnen her på slutningen af sensommeren, som har været helt fantastisk i år.

img_7803a

Vejrskifte
Om et par dage træder vi helt ind i efteråret, og vejret har da også skiftet over til en del mere blæsende men endnu ikke helt råkoldt.

Dog kan man tydelig fornemme, at sommeren er ovre, og et snarlig  vejrskifte er ret forestående. Man kan bare se på skyerne, der er trukket godt op mod øst. Godt at vinterens brænde er stablet i brændeskuret.

img_7802aMarinehjemmeværnet
Af og til kan vi opleve Marinehjemmeværnets skib i havnen, men det hører til sjældenhederne, så derfor skulle jeg lige have et billede af den i kassen.

Jeg husker engang, hvor Marinehjemmeværnet havde åbent hus (skib) i Hou Havn, hvor vi Hjemmeværnschefet var inviteret med ombord. Jeg skal love for, at vi fik en flot modtagelse.

img_7799aYdermolerne
Her på ydermolerne i havnen, kan man rigtig se, hvor mågerne holder til. Der er vist ikke en plet, hvor mågerne har tømt deres affald på.

Da jeg forsøgte, at tage nogle fotos af mågerne på havet, lettede de lige så snart jeg rette mit kamera mod dem. Noget fortæller mig, at disse fugle holder et godt øje med os mennesker.

Mågen – en rovfugl
Mågen er ellers en rovfugl, som meget hurtigt kan tømme en solsorts rede for unger. Det har vi oplevet her på adressen. Når vi bor så tæt på havet, som vi gør, er mågerne en del af vor dagligdag – på godt og ondt. Vi kan beundre denne flotte fugl i luften og over havet, lige så meget som vi kan komme op i det røde felt, når de larmer højlydt og længe oven over os på taget eller ved naboen.

img_7806aFiskerihavn?
Tejn Havn er Bornholms næststørste fiskerihavn, men det fornemmer man slet ikke i dag.

Engang var her et leben af fiskebåde og masser af fisk – i dag er det mere end svært at forestille sig denne fornemmelse.

Nu er torskekvoterne endnu engang sat ned, så hvad skal vore erhvervsfiskere så leve af? Og vi forbrugere mærker også denne mangel på fisk, da en engelsk bøf er ved at være billigere end en god frederikshavner.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Stemningsbilleder fra Tejn Havn

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Herligt indlæg med gode billeder af skibe-som er efterspurgt i Odder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *