Læger og deres hjælpemidler

Erik_LookMåske en lidt kryptisk overskrift, der nok kræver en nærmere forklaring.

I dag er det dagen efter et besøg hos lungelægen fra Hvidovre Hospital – der havde konsultation på Bornholms Hospital for bornholmske patienter. Og jeg var altså en af dem!

Astma
Min egen læge havde konstatere, at jeg kun havde 67% af min lungekapacitet tilbage, så enten havde jeg rygelunger (jeg ryger ikke) eller også havde jeg astma. Jeg kom så på en astmamedicin, der står på dopinglisten, så hvis …… men, jeg kom ikke så langt til at køre løb med den medicin, for jeg kunne slet ikke tåle den! Derfor meddelte jeg min læge, at medicinen blev kasseret, så hun måtte finde en anden løsning på mit problem.

På lægehuset har de en computer, der er koblet sammen med et pusteudstyr, så man derigennem kan aflæse, hvor stor en lungekapacitet patienten ligger inde med. Denne computer meldte fejl flere gange, da jeg var til test på lægehuset. Jeg kunne tilsyneladende ikke puste rigtigt!?!

Den næste test blev udsat til dagen efter, hvor jeg igen havde et par fejlpust, men så kom jeg igennem med to “rigtigt pust”, så resultatet kunne aflæses. Jeg havde en lungekapacitet på 67%, hvilket bestemt ikke var godt. Dette udløste så omtalte medicin.

På Bornholms Hospital
Da jeg kasserede medicinen, fik jeg et valg om, at tale med en lungelæge på Bornholms Hospital, hvilket jeg accepterede.

Efter to måneders ventetid kunne jeg få endnu en undersøgelse – og en efterfølgende samtale med lungelægen. På Hospitalet havde de to computere. En, der kunne måle om der fandtes spor af astma i mine lunger, og en computer, som på lægehuset, der kunne måle min lungekapacitet. Okay, den på Hospitalet var helt sikkert en mere moderne en af slagsen – som jeg kunne vurdere det.

wp_20160909_13_48_34_pro_aBegge test gik helt uden problemer, så ret hurtigt kunne sygeplejerske og læge konstatere, at jeg ikke havde spor af astma i mine lunger, samt – at jeg havde en lungekapacitet på hele 109%.

Jeg havde bestemt ikke astma! Måske er der tale om en form for allergi om foråret og forsommeren – men det tager vi til den tid ved lungelægen.

På træningstur
Jeg var jublende lykkelig for resultatet, så det blev til en helt anden træningstur i dag, med nogle helt andre tanker i hovedet.

Tilbage står, at jeg skal have en samtale med min læge om deres måleudstyr på Lægehuset, for her er der noget rablende galt – samt, er der et par linjer i min journal, der helt skal ændres – eller nok slettes!

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Læger og deres hjælpemidler

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Hej Gamle Jas! Sikke noget rod!-Du må være forvirret på et højere niveau?-Når det kommer til stykket så fejler du nok ikke noget, hvis du bliver ved med at gå til lægerne!
    Men om de vil ændre i journalen-det tror jeg ikke de vil/kan-det er imod systemet!
    Iøvrigt ser du “latterlig”ud i dit udstyr-er det ikke reklame for LOOK cigaretter du har på skulderen?

  2. Erik Krog skriver:

    Nej John, det er ikke for cigaretter, min cykel er en Look KG 486, Carbon, som der står på min cykeltrøje. Der står vel også et navn på din bil?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *