Cyklede forbi Wonderfestiwall 2016

IMG_0666aI dag cyklede jeg forbi Hammershus, hvor mange unge mennesker havde slået sig ned i en større teltlejr på grund af årets store begivenhed på dette sted.

Det er måske nok også det tætteste jeg kommer på den bornholmske Wonderfestiwall, for min aldersklasse hører nok ikke hjemme der.

Gymnastik?
På vej op mod teltpladsen, var der et leben af unge mennesker. Lige til venstre for mig, kunne jeg ane to par ben i gang med nogle mærkelige “gymnastiske øvelser” inde i vejens meget tætte og høje græs.

IMG_0668aEt hurtigt blik fortalte mig, at hvis de fortsatte et stykke tid endnu, var der ret store chancer for, at de ville få et par bonholmske flåter med hjem, på steder de nok ville få svært ved at forklare. Nå, dem om det! Og nej – jeg tog ikke et billede af seancen!

Om et par dage vil det hele ligne en losseplads (som det plejer), dog skal det siges, at de der rydder op efter sådan en festival, gør et rigtig godt stykke arbejde. Den ros skal de ha’.

IMG_0670aHammershus
Festivallen så ikke ud til at have indflydelse på besøget på Hammershus, for den gamle ruin har stadig en enorm tiltrækning på Bornholms turister.

Nu faldt jeg ikke ligefrem i trance over begivenhederne på denne del af Bornholm, så jeg fortsatte min træningstur forbi Slotslyngen og videre mod Hasle. På søndag venter Bornholm Rundt, den årlige begivenhed for motionscyklister – med over 1000 deltagere.

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *