Den europæiske bison

_MG_1251aFor 4 år siden kom der 7 europæiske bisonokser til Bornholm fra Polen – og de har formeret sig en del siden deres ankomst i maj 2012.

Og hvad gør så en polsk bisonokse på Bornholm, for her har den da ikke noget at gøre – eller hvad?!?

Men faktisk har denne art levet i Danmark for omkring 8000 år siden, og da den europæiske bison var tæt på at uddø, var det helt naturligt at få et hold okser til Bornholm, for at se om de kunne trives, under de forhold vi kunne tilbyde dem her på øen

IMG_7694aBisonskoven
Vi kender alle Almindingen, der som bekendt er Danmarks tredie største skov – men Bisonskoven?

Okay, vi taler da også om et hjørne af Almindingen, der er blevet navngivet til Bisonskoven på grund af den udsatte bisonflok – og Bisonskoven er efterhånden ret godt kendt af alle på øen, men bestemt også af de turister, der vælger at holde deres ferie på Solskinsøen.

IMG_7691aFarlige dyr?
De fleste har deres betænkeligheder, ved, at bevæge sig udenfor bilen inde i indhegningen.

Men indtil nu har vi ikke hørt om angreb på mennesker, – og det er da også den fornemmelse man får, ved at stille sig op med kameraet foran de store dyr, for de er da hamrende ligeglad med deres to-benede besøgende i deres egen fredelige skov.

Det går faktisk så godt mellem mennesker og okser, at der er idéer fremme om, at udvide deres område til hele Bornholm! Men det varer nok nogle uger endnu, inden den idé føres ud i livet, for det er nok ikke alle på Bornholm, som er helt tryg ved dette tiltag.

_MG_1248aMeget vildt
På Bornholm har vi tre gange så meget råvildt som det øvrige Danmark – målt pr. indbygger.

Derfor har vi også en del påkørsler af rådyr, hvilket kan være et barsk møde mellem billist og rådyr – men når vi så taler om en bisonokse, så er der ret stor garanti for, at en sådan påkørsel vil få fatale følger. Når man så lige kaster et blik på billederne, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der vil ske ved en påkørsel.

_MG_1261aFlere okser
Allerede i juni, året efter oksernes ankomst, blev den første kalv født i Bisonskoven.

Trods tre dødsfald i 2015, blev flokken forøget til det dobbelte samme år, så det ser ud til, at den polske bison stortrives i deres nye hjem i Bisonskoven.

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *