Lidt om orkideer

IMG_0451aEfterhånden er der ikke mange hjem, der ikke har en orkide i stuen, da man kan købe denne plante i næsten alle brugsforeninger i Danmark.

Selv om jeg ikke er den store blomsterkender, må jeg indrømme, at orkideerne har nogle meget smukke blomster – og så er der rigtig mange forskellige af dem.

Kvit eller dobbelt
Første gang jeg hørte om orkideer, var i slutningen af 1950’erne, hvor det populære TV-program “Kvit eller dobbelt” dengang lagde gaderne øde.

IMG_0455aEt af emnerne var på det tidspunkt “orkideer”, og det undrede mig meget, at en voksen mand gad interessere sig for blomster – og heller ikke blomstens skønhed fangede mig. Blomster var vel bare blomster?

Men den opfattelse har jeg måtte revidere efterhånden som jeg blev ældre.

Rødderne
Jeg vil ikke skrive er større redegørelse om orkideer i dette indlæg, for så kommer det til at fylde flere sider, og det gælder jo om at begrænse sig, så derfor bliver det “bare” lidt om pasning af plantens rødder, som bestemt er ret væsenlig.

IMG_0457aNetop orkideens rødder ligner noget, der slet ikke er styr på, men hvis ellers rødderne ser friske ud, skal man holde sig langt fra at “rette” på dem – også selv om flere af dem befinder sig oven over jorden.

Hvis der derimod finde indtørrede rødder, skal disse klippes af.

Det du først skal gøre, er, at tage planten forsigtigt  ud af potten og lad det gamle bark (speciel orkidejord, der kan købes på planteskoler) drysse af. IMG_0459a

Klip så de indtørrede rødder af, og genplant den i den nye jord ved at ryste orkideen forsigtigt under plantningen, så den nye jord selv finder ind mellem rødderne.

Husk at vande potten grundigt igennem. Der findes en speciel gødning til orkideer (Substral til orkideer), der kan købes i langt de fleste supermarkeder.

Vore orkideer
Vi har en del orkideer i huset, hvor kun de fire af dem er i blomst for tiden (som billederne i dette indlæg viser), men vi bliver hele tiden beriget med nye blomster i stuen og udestuen, så der er altid en ny blomst at glæde sig over. Indrømmet igen, jeg er blevet noget ældre, siden jeg første gang hørte om orkideer.

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *