Trykforme og -maskiner

_MG_1194aJeg har en idé – eller ønske om man vil – om, at Bornholms Tekniske Samling (BTS) kommer i besiddelse af en Heidelberg Cylinder trykmaskine, for så kan vi vise vore gæster, hvordan vi trykte bøger, dengang vi anvendte bly i sætterkasserne.

Vi har et lille hæfte på BTS, der viser udskydningerne af forskellige art. Det er afgørende, at udskydning af siderne til en bog er korrekte, for ellers får bogbinderen problemer med den videre forarbejdning – eller rettere, siderne vil slet ikke stå i den rigtige rækkefølge, når bogen bliver færdig.

I dag anvendes de sidste bogtrykmaskiner til udstansning, hvilket, for mig, nærmest må betegnes som blasfemi i forbindelse med mit gamle fag. Det har så lidt at gøre med faget, at dette punkt slet ikke er med i læretiden for en typografisk trykker.

_MG_1191aVingeautomaten
Billedet over over viser en trykform til “vingeautomaten”, der er en tysk produceret trykmaskine fra Heidelberg. Denne type trykmaskine fandtes helt sikkert på alle danske bogtrykkerier for en del år tilbage. I dag bliver også den anvendt til udstansningopgaver.

_MG_1190aDet er ligeledes min plan, at denne trykmaskine bliver anvendt til tryksager igen – altså på det plan, hvor vi kan afholde temadage på BTS.

Det er også min plan, så langt det kan lade sig gøre med gæsternes tid og tålmodighed, at vise fagets håndværksmæssige side, dvs. at vise det samlede tryks betydning på trykarket, samt principperne for tilretning for sats og klichéer.

Eller skrevet på en anden måde, at vise den håndværksmæssige side af et hånværk, der ikke er mere.

Jeg må jo indrømme, selv om det ikke er let, at vi gamle typografer efterhånden er en hurtig uddøende race.

– endnu en god grund til at besøge Bornholms Tekniske Samling ved Allinge

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *