Jazz på toppen af Bornholm

IMG_0445aEndnu engang gør Allinge sig klar til at tage imod de gæster, som vil have sig en på opleveren.

Allinge Jazz Festival
Denne gang er det det årlige “Allinge Jazz Festival”, der er på tapetet, og selv om der har været økonomiske vanskeligheder (øl- salget har svigtet!?! – og det er her fortjenesten ligger), er det alligevel lykkedes, at samle så mange støtter til arrangementet, at festivallen, endnu engang, kan blive til noget i Allinge. Og det kan vi bestemt ikke være utilfredse med!

IMG_0443aSolskinsøen
Sommeren er også kommet tilbage til os efter en hel del regn, dog slår vi ikke resten af landet i den disciplin.

IMG_0447a
Vi oplever igen, at vore turister indtager scenen, i det gode vejr, på solskinsøen Bornholm, hvilket eksemplet, med de to piger (billedkvaliteten kunne være bedre), der sidder på kanten til Østersøen, er et klart bevis på.

Også havnen i Allinge har taget sit sommerdress på, hvor mange mennesker nyder det gode vejr langs havnen. Man kan lige ane skorstene i baggrunden på Allinge Røgeri – og hvis der er nogen der har travlt med de mange turister, så er det personalerne på de to meget populære røgerier i Allinge.

IMG_0449aDet andet røgeri, “Nordbornholms Røgeri” ved Kæmpestranden, har gjort sit til, at gøre opmærksom på deres eksistens, for selv om bilen er lille, er det alligevel én man lægger mærke til ved Allinge Havn.

Lidt om Allinge Jazz Festival
Festivallen afholdes i tidsrummet fra den 13. til den 17. juli, og må vel være Bornholms svar på det noget større “Copenhagen Jazz Festival” – og så er der vist også noget i Silkeborg, der kan hamle op med Allinge Jazz Festival – hvis jeg skal være helt ærlig 😉

Allinge Jazz Festival byder på ca. 15-20 koncerter. Koncerterne på festivalen er gratis – lige med undtagelsen af kirkekoncerterne i Allinge Kirke.

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *