En lille historie fra det østjyske

TyrenI de tidlige 70’ere var to fætre, begge slagtersvende, og en slagtemester ude på en gård, for at indfange en tyr til slagtning. De ankom alle tre til gården i den store kassevogn, der skulle bringe “vild dyret” til slagtehuset.

Det er ikke helt uden grund jeg skriver “vild dyret”, for tyren, som gik ude på marken, var ikke lige til at få fat i med de bare næver. Så da de tre slagtere nærmede sig tyren, stak den i løb hen omkring gården – øjensynlig for at gemme sig.

Derfor stillede den ene fætter sig op bag en hus gavl, for at tage fat i tyren, når den blev jaget den vej omkring. Kort efter kunne han høre, at tyren var på vej hen imod gavlen, og hurtigt sprang han frem for at bremse tyren.

Det han ikke lige havde forudset var, at tyren kom med en fart, der lignede 200 km/t, så da han sprang frem, røg han lige så hurtigt tilbage bag hus gavlen. Han skulle fandme ikke nyde noget!

Tilbage til slagtehuset
Efter en god times “jagt”, fik de tre mænd held med deres forehavende, og tyren stod nu sikkert inde i kassevognen. Herefter gik turen tilbage til slagtehuset.

Men – det var ikke den samme lugt, der nu bredte sig i bilens førehus som på udkørslen. Hurtigt gik det op for de to andre, at lugten kom fra den ene fætter, som sad i midten af førehuset. “Altså”, sagde han til forklaring på deres anklagende blikke, “jeg kom til at lave en lille pølle, da jeg forsøgte at stoppe tyren ved hus gavlen”!

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *