En lille oplevelse fra BTS

IMG_7337aI tirsdags havde vi rigtig mange besøgende på Bornholms Tekniske Samling (BTS). Bl.a. var der en lille familie på 5 medlemmer.

Den største af børnene, en dreng på omkring de 12 år, var tydeligvis ikke ret begejstret for at se på de nedlagte fag som hjul- og skomagere, gamle smedeværksteder og lignende.

Drengen satte sig demonstrativt ned i en stol ved den gratis kaffe, en kaffe, som rigtig mange af vore gæster benytter sig af. Mor og far, med to mindre børn, gik derefter alene ned mod smedeværkstedet.

IMG_7353aJagerfly
Jeg gik hen til drengen og spurgte ham – om han vidste, at vi havde et stort jagerfly stående i en af vore haller – og at han godt måtte sætte sig op i det, så han forældre kunne tage et billede af ham?

Der gik ikke mange sekunder, før drengen var henne ved sine forældre – og denne gang havde han store julelys i øjnene.

Endnu en god dag på kontoret 😀

Foto og ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *